"Vi går kronologisk til værks og begynder i antikken med to af de største og mest ikoniske tænkere, Platon og Aristoteles, hvis betydning for den vestlige filosofi er svær at overvurdere. Her fra bevæger vi os op gennem skolastikkens tænkning og hører om nogle af middelalderens mest markante filosoffer, nemlig Anselm og Ockham, hvis overvejelser om Guds almagt paradoksalt nok medførte muligheden for tanken om Guds ikke-eksistens," skriver filosofiudvalget på Bornholms Folkeuniversitet i en pressemeddelelse om foredragsrækken.
De fortæller videre, at herefter behandles oplysningstiden og rationalismens tro på fornuften, og Immanuel Kants begyndende kritik, hvor han blandt andet undersøger betingelserne for den menneskelige erkendelse.
Den videre reaktion på fornuftdyrkelsen, nemlig romantikken, er emnet for det følgende foredrag.
Her er en skikkelse som Goethe central, idet han ifølge udvalget blev en inspirationskilde for samtidens såvel som eftertidens filosoffer – helt op i det 20. århundrede.
Fra 1800-tallet og frem fokuseres der på udvalgte markante filosoffer og nogle af deres hovedværker.