Bornholms Politi har indtil nu i 2024 haft cirka 20 sager om misbrug af stærkt afhængighedsskabende opioider.
Det oplyser TV 2/Bornholm, der har talt med Thomas Elsgaard, politikommissær ved Bornholms Politi.
Det sker efter, at landsdækkende medier i de seneste dage har haft fokus på, at regeringen med et nyt udspil vil dæmme op for børn og unges misbrug af opioider.
Tv-stationen fastslår, at den receptpligtige medicin også bliver solgt ulovligt på gaderne i Rønne, selv om pillerne ikke er lige så udbredte her på øen som andre steder i landet.