Det skyldes, at man havde modtaget to anmeldelser om røg fra en lejlighed, fortæller vagthavende hos Bornholms Politi.
– Politipatruljen er først dernede og kan konstatere, at der kommer kraftig røg fra lejligheden, så de sparker døren ind og får vækket en mand inde i soveværelset. Kort efter kommer røgdykkerne til stedet og får reddet manden ud, fortæller vagthavende.
Heldigvis, tilføjer vagthavende, er manden herefter 'bare' kørt på akutmodtagelsen til kontrol for røgforgiftning. Umiddelbart vurderer myndighederne, at den kraftige røg er sket i forbindelse med noget madlavning. Der var derfor heller ikke fare for ild, der ville sprede sig.
– Man havde også kontakt til de øvrige beboere i opgangen, og der var ikke sket nogen skade, siger vagthavende.