Musikalsk gensyn i Nexø

Musikalsk gensyn i Nexø
Der er gratis koncert i Nexø Kirke, når godt 25 tidligere kirkekorsangere genforenes i byen i juni. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | KULTUR | 13. APR • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 13. APR • 14:00

De har ikke været sammen siden 2012, men i juni møder de hinanden igen i Nexø.

Der er tale om godt 25 tidligere korsangere fra Nexø Kirkes kor, som senest sang sammen ved organist og korleder Jørgen Korp Jensens begravelse.

Når de mødes i juni, er det både for at synge sammen og for genopfriske minder. De har øvet sig på forhånd, og når de har finpudset repertoiret, byder de på en gratis koncert i Nexø Kirke.

Det er især Thea Riis Pedersen og Ann Sonne Hansens fortjeneste, at korsangerne mødes igen. De har ved hjælp af Jørgen Korp Jensens scrapbog fundet frem til sangerne, fortæller de.

Scrapbogen er gået i arv til hans datter Mie Korp Sloth, der arbejder som organist og korleder ved Fredensborg Slotskirke og Asminderød Kirke, og hun er musikalsk leder ved sammenkomsten i Nexø.

Ved koncerten 6. juni klokken 17 bliver publikum præsenteret for et repertoire, der strækker sig fra klassisk romantisk kirkemusik til The Beatles og bornholmske sange.

FÅ ABONNEMENT