Kørte en tur på sin knallert - det gik galt og udløste tre sigtelser

Kørte en tur på sin knallert - det gik galt og udløste tre sigtelser
Hverken mærket på knallerten eller dens alder fremgår af anmeldelsen. Arkivfoto: Marine Gastineau
NOTITS | KRIMI | 25. APR • 11:00
NOTITS | KRIMI | 25. APR • 11:00

Klokken 16.44 fredag fik vagthavende ved Bornholms Politi et opkald fra en person, der havde observeret noget, som krævede politiets hjælp.

– Det var et færdselsuheld, hvor en lille knallert var kørt ind i en parkeret bil, fortæller den vagthavende, Kim Arenholtz.

Påkørslen af bilen skete på Strandvejen i Rønne, og knallertføreren var en mand på 56 år.

Han måtte forlade ulykkesstedet til fods med tre sigtelser.

– Føreren blev sigtet for spirituskørsel. Desuden var knallerten ikke indregistreret, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen. Knallerten var heller ikke forsikret, hvilket han også blev sigtet for, siger Kim Arenholtz.

FÅ ABONNEMENT