Det var ikke den eneste trafikbøde, Bornholms Politi uddelte i weekenden. En 15-årig dreng fra Rønne fik en bøde på 500 kroner for at køre to personer på en cykel i Store Torvegade i Rønne. Det skete søndag klokken 23.55.
Fredag fik en 68-årig mand fra Rønne og en 76-årig mand fra Klemensker hver en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet for at køre ud for fuldt stop på Tværvej i Rønne. Derudover skal de to bilister betale 500 kroner i bidrag til Offerfonden, fortæller Bornholms Politi.