Trafikkontaktrådet har mandag eftermiddag vendt tommelfingeren nedad til Bornholmslinjens ønske om længere sejltid på Ystad-ruten.
Rederiet havde bedt om 10 minutter ekstra på hver afgang som følge af forhøjet brændstofforbrug efter havneudvidelsen i Rønne, men det kan trafikkontaktrådet ikke anbefale, siger rådets formand, borgmester Jacob Trøst (K), efter et møde mandag.
– Dels er der den kortere tid i land, som giver et problem for blandt andet ambulancer. Det bliver efter vores vurdering også et problem at nå det i højsæsonen, hvor vi vurderer, at der vil komme flere forsinkelser, siger Trøst, som også henviser til problemer med busserne, da 10 minutter ekstra sejltid ikke ville passe med BAT's fartplaner.