Brand på Værftet i Nexø: Politiet efterforsker årsagen

Brand på Værftet i Nexø: Politiet efterforsker årsagen
Torsdag klokken 21.17 blev brandvæsnet kaldt til Værftet på Nexø Havn. Foto: Presse-fotos.dk
NOTITS | KRIMI | 22. MAJ • 06:09
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | 22. MAJ • 06:09

Klokken 21.17 torsdag aften indløb der en anmeldelse om brand på Værftet i Nexø.

Det fortæller vagthavende hos Bornholms Politi.

– Der har kun været røgudvikling, siger han.

Brandårsagen kan politiet ikke sige noget om endnu.


Både politi og brandvæsen var til stede på havnen i Nexø. Foto: Presse-fotos.dk

– Der kommer brandefterforskning på i dag, siger vagthavende fredag morgen.

På Facebook fortæller Værftet, at der har været brand i et lokale i bygningskomplekset på Nexø Havn. Man understreger samtidig, at det ikke drejer sig om legelandet.

"Vi er meget taknemmelige for den hurtige indsats fra beredskabet. Alle er kommet ud, og ingen er kommet til skade", fortæller Værftet.

På grund af branden kan Værftet ikke holde åbent fredag, og det vides i skrivende stund ikke, om det er muligt at åbne i pinsen.

Bornholms Brandvæsen fortæller, at slukningsarbejdet blev foretaget af Station Nexø med assistance fra Rønne.


Værftet fortæller selv, at branden opstod i et lokale, der ikke er legelandet. Foto: Presse-fotos.dk
 

I døgnrapporten fortæller Bornholms Politi, at der umiddelbart ikke var nogen synlige flammer, men Bornholms Brandvæsen fik alligevel identificeret kilden til røgudviklingen.


Bornholms Brandvæsens Station Nexø fik assistance fra Rønne. Foto: Presse-fotos.dk



FÅ ABONNEMENT