52-årig idømt betinget fængsel

NOTITS | 17. SEP 2024 • 14:35
NOTITS
17. SEP 2024 • 14:35

Da en 52-årig kvinde fra Rønne tirsdag var for retten i Rønne, var det som anklaget for to forhold: medvirken til dokumentfalsk samt hæleri og hvidvask.

Hvad angår medvirken til dokumentfalsk var den 52-årige tiltalt for at have lavet et falsk dokument, så det så ud som om, det kom fra Bornholms Hospital. Dokumentet afleverede hun, ifølge tiltalen, til sin partner, der var indsat i Storstrøm Fængsel, som så fremviste det videre til fængselspersonalet med henblik på at opnå udgang.

Kvinden var også tiltalt for hæleri og hvidvask, da hun uberettiget modtog i alt 52.249 kroner for tre fiktive fakturaer. Hun overførte, ifølge tiltalen, 6.500 kroner videre til en ukendt person, selvom hun vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse og at overførslen skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, ligesom kvinden selv disponerede og brugte de resterende 45.749 kroner.

Kvinden blev idømt en fængselsstraf på 60 dage betinget af et års prøvetid og tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Kvinden modtog dommen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT