24-årig dømt for vold

NOTITS | 9. APR 2025 • 15:25
Af:
Sarah Thun Madsen
NOTITS
9. APR 2025 • 15:25

Bølgerne gik tilsyneladende højt på Svanekevej i Rønne i midten af december sidste år.

Onsdag formiddag var en 24-årig mand i Retten på Bornholm for at have slået en mand på 49 år i ansigtet med knyttet hånd. Ifølge anklageskriftet, som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i, brækkede den 49-årige næsen som følge af knytnæveslaget.

Den 24-årige blev kendt skyldig i retten, hvor han blev idømt 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år.

Han skal derfor aftjene 60 timers samfundstjeneste indenfor et halvt år og desuden være under tilsyn af Kriminalforsorgen, ligesom han skal betale 9.430 kroner i erstatning til den forurettede.

Han modtog dommen.



FÅ ABONNEMENT