OVERBLIK: USA er til stede en række steder i Mellemøsten

23. JUN 2025 • 22:04UDLAND

USA har en række militære baser spredt ud over Mellemøsten. Baserne er potentielle mål for iranske modangreb.

Iran har mandag angrebet en amerikansk luftbase i Qatar.

Det sker, efter at USA i weekenden udførte en række angreb på iranske atomanlæg.

USA har militærbaser spredt ud over Mellemøsten. Baserne er potentielle mål for iranske modangreb.

Her kan du få et overblik over nogle af de amerikanske baser:

* Bahrain: USA's hovedkvarter for den 5. Flåde ligger i Bahrain. Den 5. Flådes ansvarsområde inkluderer Den Persiske Golf, Det Røde Hav, Det Arabiske Hav og dele af Det Indiske Ocean.

* Qatar: I ørkenen udenfor Doha ligger luftbasen al-Udeid. Det er den største amerikanske base i Mellemøsten og huser omkring 10.000 soldater.

* Kuwait: Her har USA en række militære installationer herunder Camp Arifjan, som er et fremskudt hovedkvarter for en del af det amerikanske militær.

* De Forenede Arabiske Emirater: Det amerikanske luftvåben deler en luftbase syd for Abu Dhabi med det De Forenede Arabiske Emiraters luftvåben.

* Irak: Amerikanske styrker er blandt andet til stede på luftbasen Ain al-Asad for at støtte irakiske sikkerhedsstyrker.

* Saudi-Arabien: I 2024 var der 2321 amerikanske soldater i Saudi-Arabien. Nogle af dem er udstationeret på luftbasen Prince Sultan omkring 60 kilometer fra Riyadh.

* Jordan: Luftbasen Muwaffaq al-Salti omkring 100 kilometer nordøst for hovedstaden Amman huser en enhed under det amerikanske luftvåben.

Kilder: Reuters

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT