Modstanden findes stadig på krimhalvøen ti år efter afstemning

Lørdag er det ti år siden, at en folkeafstemning, Vesten stemplede som illegitim, fandt sted på Krim.

Lørdag er det nemlig ti år siden, at et stort flertal af de stemmeberettigede på den ukrainske halvø Krim, der ligger ud til Sortehavet, stemte for at blive en del af Rusland.

Vesten fordømte afstemningen som illegitim og ulovlig, men der gik ikke mange dage, før Krim blev indlemmet i Rusland.

Dengang forsikrede Ruslands præsident, Vladimir Putin, Ukraine og resten af verden om, at Rusland ikke havde planer om at annektere mere af Ukraine end Krimhalvøen.

- I skal ikke tro dem, der forsøger at skræmme jer med Rusland og råber op om, at der følger andre områder efter Krim, siger Putin.

- Vi ønsker ikke en del af Ukraine. Det har vi ikke brug for.

Annekteringen af Krim skete, efter at den prorussiske Viktor Janukuvytj blev væltet som præsident i februar 2014 og et nyt styre, som Rusland nægtede at anerkende, fik magten i Ukraine.

Siden har Rusland blandt andet bygget Kertsjbroen, der forbinder Krimhalvøen med Rusland. Halvøen har desuden været vigtig til transport af militært udstyr, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Proukrainsk modstand eksisterer dog stadig på den strategisk vigtige halvø.

Næstefter Moskva er Krim den region, hvor der siden krigen i Ukraines start er blevet startet flest sager ved domstolene mod borgere, der har "miskrediteret hæren", skriver avisen The Guardian.

Udtrykket bruges ifølge avisen blandt andet om proukrainske udtalelser.

Jaroslav Bozjko, der er talsperson for Zjovta Stritjka (Gul Sløjfe på dansk, red.), en ikkevoldelig undergrundsgruppe i de besatte dele af Ukraine, siger til The Guardian, at det nu er ekstremt farligt for gruppen at arbejde på Krimhalvøen.

Han siger dog også, at selv små handlinger som at lave proukrainsk graffiti eller sætte gule sløjfer i offentligheden, kan hjælpe på humøret hos halvøens proukrainske indbyggere.

- Selv hvis nogen fra Krim er tavs og ikke kan tale, kommer de til at gå gennem byen og se disse symboler, og de vil forstå, at kampen for et ukrainsk Krim fortsætter, siger han.

/ritzau/