Konvention øger beskyttelse for 70 haj- og rokkearter
Miljøforkæmpere kalder øget beskyttelse af 70 haj- og rokkearter for en historisk sejr.
Over 70 haj- og rokkearter skal beskyttes bedre.Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den internationale konvention CITES, der kontrollerer den internationale handel med vilde dyr og planter, øger beskyttelsen. Det kalder flere miljøforkæmpere en "historisk sejr", skriver AFP.
Underskriverne af konventionen støtter øgede handelsrestriktioner under forhandlinger i Usbekistan fredag.
Miljøforkæmpere og eksperter mener, at hajer og rokkearter udsættes for stigende pres fra overfiskeri og klimaændringer.
Senior projektleder hos Den Internationale Fond for Dyrevelfærd Barbara Slee er glad for, at det har lykkes at øge beskyttelsen for dyrene.
- Videnskabelige data viser tydeligt, at hajer skal behandles som et naturbeskyttelsesspørgsmål og ikke som en fiskeressource, siger hun til AFP.
I Danmark har konventionen været gældende siden 1977.
Ifølge CITES er konventionen gældende i 185 lande.
/ritzau/
