Jehovas Vidner lemper regler for blodtransfusion

Medlemmer af Jehovas Vidner kan ifølge nye regler modtage blodets fire bestanddele som plasma og blodlegemer.

Trossamfundet Jehovas Vidner har lempet sine regler for blodtransfusion, men bevarer det generelle forbud mod blodtransfusion med andres blod.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der citerer reviderede regler fra Jehovas Vidners globale hjemmeside fra fredag.

Organisationens forbud mod blodtransfusioner har ad flere omgange ført til debat herhjemme og i udlandet.

I mange år har det lydt, at det er imod Guds vilje at modtage blod, hvorfor medlemmer skal nægte at modtage blodtransfusion.

Men nu fremgår det af Jehovas Vidners retningslinjer, at det enkelte medlem kan modtage produkter udvundet af blod, selv om blodet er doneret af andre.

Det betyder, at medlemmerne kan modtage medicinsk behandling, der involverer brug af blodets fire hovedbestanddele: plasma, blodplader samt røde og hvide blodlegemer.

- Hver enkelt kristen må træffe sin egen personlige beslutning om brugen af disse fire hovedbestanddele i al medicinsk og kirurgisk behandling, siger ledende figur i trossamfundet Geoffrey W. Jackson ifølge AP.

Med ændringen får medlemmerne også mulighed for at beslutte, om de vil donere blod til fremstillingen af blodprodukter til medicinsk behandling af andre.

Men Jehovas Vidner fastholder imidlertid modstanden mod, at medlemmer modtager fulde blodtransfusioner eller donerer blod til det formål.

De nye retningslinjer for blodtransfusioner er den anden revidering, der er sket i år.

I marts annoncerede Det Styrende Råd, at medlemmer fremover kunne få deres eget blod tappet og opbevaret til fremtidig medicinsk behandling af dem selv, men ikke til behandling af andre.

I Danmark nåede reglerne om blodtransfusion helt til Højesteret og videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag om et dansk medlem af organisationen, der fik blod i forbindelse med en behandling.

En mand fik transfusionen, fordi han var i akut livsfare og ikke selv kunne sige fra, efter at han var faldet ned fra et hønsehus på Ærø.

Han fik blod, til trods for at han i sine overalls, som han havde på ved indlæggelsen, bar et såkaldt blodkort. Her fremgik det, at han ikke ønskede at modtage blod.

Han døde få uger efter.

Efter ulykken besluttede hans enke at gå til domstolene, fordi han som en del af sin tro havde frabedt sig at modtage blod.

I 2024 vurderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der ikke var tale om en krænkelse af menneskerettighedskonventionen.

Domstolen lagde vægt på, at sundhedspersonalet havde gjort alt, hvad det kunne for at undgå at give blod.

Han fik derfor først blod et par dage efter ulykken, da han var i livsfare.

RITZAU