EU-ledere stiller betingelser for at sige ja til 2040-klimamål

EU-landenes ledere vil have vægt på konkurrenceevne, billige løsninger og fleksibilitet i 2040-klimamål.

Torsdag kom Danmark dog et skridt nærmere på at få målet i hus, mens Danmark sidder for bordenden i EU.

På EU-topmødet i Bruxelles gav de 27 EU-landes stats- og regeringschefer deres velsignelse til, at arbejdet med målet kan bevæge sig videre.

Men de stiller flere betingelser, som skal være med til at sikre, at der ikke kun er vægt på klima, men også konkurrenceevne, billige løsninger og fleksibilitet, når EU skal sætte sit 2040-klimamål.

Lederne fremhæver blandt andet, at klimaindsatsen skal være "omkostningseffektiv".

Det vil blandt andet sige, at EU-landene skal have lov til at bruge et "passende niveau" af klimakreditter. De har ellers tidligere fået kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, og som mindsker CO2-udledningen.

På vej ind til EU-topmødet sagde Mette Frederiksen (S), at hun "ærgrer" sig over den mere kritiske tilgang til klimapolitikken i EU.

- Den er ligesom kommet snigende over det sidste stykke tid. Det er nok et udtryk for, at vi er så udfordrede i Europa på en række dagsordener, at nogle er bange for, at hvis vi går for langt frem på klima, så vil vi ikke kunne håndtere det økonomisk, siger Mette Frederiksen.

EU er reelt ved at dele sig mellem de lande, der ligesom Danmark mener, at klimaomstillingen kan være en vej til teknologiske fremskridt, vækst og nye job. Og så de EU-lande, der ønsker at beskytte deres energitunge industrier.

- Fra dansk side er vi eksemplet på, at man kan have næsten fuld beskæftigelse og en sund dansk økonomi, som hænger sammen med den grønne omstilling.

- Mange danskere går på arbejde på grund af den grønne omstilling. Ikke på trods af den, siger Mette Frederiksen.

I lande som Polen, Italien, Tjekkiet og Grækenland er billedet dog helt anderledes. Her er kulkraftværker, omfattende landbrug og bilindustri drivkræfter for økonomien.

Den gruppe af lande får nu også - om ikke direkte opbakning - så større forståelse fra Tyskland og Frankrig, der begge kæmper med en svækket økonomi.

Efter diskussionen på EU-topmødet torsdag er forventningen nu, at 2040 klimamålet skal fastsættes på et ministermøde den 4. november.

Her kan beslutningen træffes med kvalificeret flertal, så et enkelt EU-land ikke kan blokere.

Dermed vil det måske lykkes at få landene bag EU-Kommissionens forslag om, at målet skal lyde på 90 procents reduktion i drivhusgasserne i 2040.

Hvis det lykkes, vil EU med hiv og sving være nået i mål inden klimatopmødet COP30 i Brasilien. Det møde begynder den 10. november.

- Det er både ærgerligt og lidt absurd, at vedtagelsen af EU's klimamål er så forsinket, at man måske - og kun måske - kan melde det ud få dage før COP30, siger Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen.

Hun glæder sig til gengæld over, at konklusionerne fra topmødet anerkender en "positiv sammenhæng" mellem konkurrenceevne, energisikkerhed og grøn omstilling.

- Det er en virkelig vigtig og rigtig udvikling. Vi håber, at den kobling bliver en kernesøjle for EU fremover.

- Hensyn til konkurrenceevnen skal ikke bruges til at udhule vores klimaomstilling, tværtimod, siger Anne Højer Simonsen.

/ritzau/