EU-lande tager nyt skridt mod lån fra russiske midler til Ukraine

EU-landene har indgået en foreløbig aftale om, at indefrysning fremover kun skal kræve kvalificeret flertal.

Landene har foreløbigt godkendt muligheden for at bruge EU-traktatens særlige artikel 122 i forhold til de indefrosne midler.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Det betyder, at et kvalificeret flertal blandt EU-landene er nok til at indefryse midlerne på lang sigt.

I dag kræver indefrysningen enstemmighed blandt alle 27 EU-lande.

Og den enighed skal genbekræftes hver sjette måned.

Det har skabt bekymring for, at eksempelvis Ungarn på et tidspunkt ville sige nej til at fortsætte indefrysningen.

Dermed ville midlerne med kort varsel skulle frigives til Rusland.

Det ville gøre et erstatningslån på mange milliarder euro til en risikabel affære for EU og ikke mindst fordi Belgien, hvor 140 milliarder euro er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear.

Belgien har krævet garantier fra de øvrige EU-lande for ikke at hænge på en eventuel tilbagebetaling af lånet.

Ved at indefryse midlerne på lang sigt bliver den risiko markant mindre.

Håbet er, at det kan medvirke til at overbevise Belgien om at sige ja til lånet.

Det skal efter planen ske på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Belgiens vicepremierminister, Vincent Van Peteghem, sagde torsdag, at der fortsat er mange uløste spørgsmål.

Det gælder blandt andet garantier fra de øvrige EU-lande, byrdedelingen mellem landene samt den likviditet, der skal stilles til rådighed for at beskytte Belgien.

- Vi vil ikke indgå nogen uforsvarlige kompromisser om de indefrosne russiske midler, sagde Vincent Van Peteghem ifølge Reuters.

Den belgiske vicepremierminister kom dog samtidig med udtalelser, som skaber håb om en aftale på næste uges topmøde.

- Rusland skal betale for sin krig, og de indefrosne midler skal bruges til det formål, sagde Vincent Van Peteghem.

Belgiens premierminister Bart De Wever har tidligere talt for, at pengene i stedet for erstatningslånet burde indgå som del af en fredsaftale, hvor Rusland selv accepterer, at midlerne skal gå til genopbygningen af Ukraine.

Vincent Van Peteghem siger dog torsdag, at han håber på en "konklusion på EU-topmødet i næste uge".

Det kunne tyde på, at Belgien er ved at give sig.

Spørgsmålet på EU-topmødet er nemlig som udgangspunkt alene, om pengene kan gå til et erstatningslån til Ukraine.

Det er helt afgørende for det krigshærgede land.

Og en beslutning skal træffes snart.

En centralt placeret EU-diplomat har tidligere fastslået, at Ukraine står over for et "økonomisk kollaps" ved udgangen af første kvartal, hvis ikke der sikres nye penge.

Mens nyheden formentlig vækker glæde i Ukraines hovedstad Kyiv, så bliver den modtaget med trusler fra Rusland.

Talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, Maria Zakharova, siger ifølge Reuters, at EU-landenes "manipulationer" med Moskvas indefrosne aktiver ikke vil forblive ubesvarede.

En række europæiske virksomheder er fortsat aktive i Rusland. De kan måske blive ramt af russisk gengældelse.

EU-Kommissionen har som et muligt alternativ til erstatningslånet foreslået et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Problemet med den løsning er dog, at det kræver enstemmighed at lave lånet, og Ungarn siger nej, mens andre EU-lande også er skeptiske over for fælles gæld.

Torsdagens aftale om de indefrosne midler skal efter planen bekræftes af EU-landene via en skriftlig procedure fredag.

/ritzau/