Team Esbjerg åbner slutspillet med overbevisende sejr

15. APR 2026 • 20:03SPORT

Team Esbjergs håndboldkvinder vandt med hele 35-22 ude over Sønderjyske i den første kamp i slutspillet.

Selv om der i den kommende weekend venter en vigtig kamp i Champions League, leverede Team Esbjerg en koncentreret indsats onsdag aften med en sejr over Sønderjyske i den første kamp i slutspillet.

Team Esbjerg endte med at vinde udekampen med de overbevisende cifre 35-22.

Med sejren har Team Esbjerg fire point, efter at holdet tog to point med videre fra grundspillet.

På intet tidspunkt var Sønderjyske i en kamp, der var drænet for spænding ret hurtigt inde i første halvleg.

Sønderjyske gik efter reduceringer af Lea Hansen og Virag Fazekas til pause bagud med 11-16.

Team Esbjerg øgede føringen i anden halvleg, og der var reelt klasseforskel mellem de to mandskaber.

Med otte mål for Team Esbjerg blev Henny Reistad kampens topscorer, mens Sarah Paulsen bidrog med syv mål for Sønderjyske.

Team Esbjerg skal lørdag spille den første af to kvartfinaler i Champions League hjemme mod CSM Bucuresti.

En af Team Esbjergs store ambitioner i denne sæson er at nå videre blandt de fire bedste i den europæiske klubturnering.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT