Svimlende college-beløb udfordrer det danske basketlandshold

Mange spillere vælger at tage til amerikanske universiteter og har sværere ved at komme hjem til landskampe.

Flere af de spillere, han gerne ville have haft med, er bundet af deres forpligtelser på colleges i USA og derfor utilgængelige for nationalmandskabet.

Det er en del af en tendens, Foss har set, efter at der er kommet penge på bordet i amerikansk universitetssport.

- De næste to år bliver sværere for os, inden vi begynder at få flere af de collegespillere hjem, forklarer han.

- Der er fem-seks spillere derovre, som jeg gerne ville have brugt i de her sommervinduer. Dem ville vi gerne have set mere an for at få dem integreret.

Engang havde atleterne i college ikke mulighed for at tjene penge på deres atletiske evner, selv om de skabte stor værdi for universiteterne. De var amatører, som til gengæld fik deres uddannelse betalt.

Men i en håndfuld år har det været tilladt for spillerne at bruge deres navne og omdømme kommercielt. De har derfor kunnet indgå sponsorater, lave reklamer og tjene penge på sociale medier.

Sidste år nåede atleterne så en ny milepæl. Collegesportsorganet NCAA indgik et forlig med atleterne, og det har åbnet for at dele nogle af de enorme indtægter direkte med atleterne.

Mange europæere søger derfor til USA og får ifølge landstræneren sværere ved at tage hjem.

- Problemet er, at nogle af universiteterne stiller større krav til dem. Når college-sæsonen er i gang, får vi dem ikke hjem for at spille med os, siger Allan Foss.

Hverken Frederik Drejer fra Radford University, Johan Munch fra Oregon State, Gustav Knudsen fra University of San Francisco eller Noah Nørgaard fra University of North Carolina har mulighed for at komme hjem til landsholdet i denne omgang.

- Det er et kæmpe problem i hele Europa. De store ligaer slås med det, fordi de ikke kan tiltrække de talenter, de kunne før.

- Nogle af de spillere, som er udviklet i Barcelona, Real Madrid og andre steder, smutter nu til college, fordi de kan tjene fem-ti millioner om året. Det er ret meget for en 19-årig, som troede, han skulle have en lærlingeløn i Spanien eller Tyskland, påpeger landstræneren.

Danmark står i forvejen med overordentligt svære kort på hånden i VM-kvalifikationen efter nederlag i de fire første kampe. De sidste gruppekampe mod Spanien og Ukraine skal da også mere ses som forberedelse til det, der venter senere på året: starten på EM-kvalifikationen.

- Vi har heldigvis andre spillere, som banker på og kan tage over. Men det er klart, det indskrænker jo lidt af den kritiske masse, vi gerne ville have brugt. Så selvfølgelig er det et slag for os.

- Samtidig tvinger det vores organisation til at tænke og agere anderledes. Markedet har forandret sig, og det stiller større krav til vores evne til at være tæt på både spillere og skolerne i USA, når valgene om fremtiden skal træffes.

Intet er dog som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Collegetiden varer maksimalt fem år, hvoraf man må spille de fire.

På et tidspunkt skal mange af spillerne formentlig hjem til Europa, og med en større talentmasse vil Allan Foss til den tid have flere profiler at vælge imellem.

- Mit store arbejde nu er at sørge for, at vi får flere, som har samme niveau som de hold, vi gerne vil måle os med i fremtiden.

- På den længere bane kommer vi til at profitere af det, da flere spillere investerer og vil blive honoreret på et hidtil uset niveau, lyder det fra landstræneren.

Torsdag besøger de danske basketherrer Spanien i Madrid, før Ukraine tre dage senere venter i Farum Arena.

/ritzau/