Simpel opskrift gav ishockeylandsholdet roen tilbage

Efter at have lukket 20 mål ind i fire kampe spillede Danmark uden fine fornemmelser mod Slovenien.

Men for fans af hårdt arbede, knofedt og simpelt grundspil var Danmarks 4-0-sejr over Slovenien ved VM en fin oplevelse.

Efter fire nederlag i træk valgte landstræner Mikael Gath at gå på kompromis med sin egen ishockeyfilosofi og sendte sine spillere på isen med ordre om at spille sikkert og med minimal risiko.

- De fulgte kampplanen, der var lavet for at få spillerne til at sænke skuldrene lidt. Det er ikke helt den måde, jeg allerhelst vil spille på, men i dette tilfælde følte jeg, at vi var nødt til at ændre lidt for at få selvtilliden tilbage, siger Gath.

Det viste sig at være en vellykket opskrift. Efter at have indkasseret 20 mål i fire kampe blev der denne gang lukket helt af foran Mads Søgaard.

Backen Markus Lauridsen noterer sig, at holdet virkede mere solidt end tidligere i turneringen.

- Der var ikke så meget finspil, men vi gjorde det enkelt og holdt os til planen. Det kan godt være, at det var lidt kedeligt, men når der står 4-0 på tavlen, er alt jo godt.

- Vi skulle stå samlet, spille godt defensivt og score, når vi fik chancen. Vi kunne godt have lavet flere mål, men det var en godt eksekveret taktisk kamp, siger Lauridsen.

Spillerne bevarede roen, selv om det stadig var målløst halvvejs gennem kampen.

Holdet har dygtige målskytter, og en af dem, Joachim Blichfeld, slog til, første gang en slovener sad i straffeboksen.

- Jeg er stolt af holdet. De fire første kampe var hårde for os, men vi havde en god, lang snak efter kampen i torsdags.

- Vi spillede lidt anderledes og holdt os til det i hele kampen. Når vi gør det, gør vi det også nemmere for os selv, og 4-0 taler jo for sig selv, siger Joachim Blichfeld.

Målet var en rigtig Blichfeld-specialitet. Han modtog pucken lidt til venstre for det slovenske mål, tog sigte og svirpede den op i nærmeste hjørne i et hul, der var nærmest umuligt at se med det blotte øje.

- Der er altid huller, griner han.

- Jeg kan godt lide at skyde efter nærmeste stolpe, og Christian Wejse er jo en klassespiller foran mål. Målmanden kunne intet se, så det eneste, jeg skulle gøre, var egentlig at ramme mål. Den sad godt, siger skarpskytten.

/ritzau/