Omdiskuteret hooliganpakke behandles i modereret version

Efter kritik af punktet om straffeattester blev hooliganpakken, som fredag behandles i Folketinget, ændret.

Pakken, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sat i verden for at bremse ballade og kriminalitet i forbindelse med fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder, har fået kritik fra advokatorganisationer, Institut for Menneskerettigheder og tænketanken Justitia.

Særligt punktet omkring straffeattester blev fremhævet som problematisk. I det oprindelige udkast ville regeringen gøre det muligt at lade en karantæne fra fodbold fremgå af straffeattesten, uden at sagen havde været for en domstol.

Da det er politiet, der uddeler karantæner, ville en administrativ afgørelse dermed kunne give en plet på straffeattesten, uden at domstolene havde taget stilling til sagen.

Det fik kritik fra flere kanter, og Hummelgaard ændrede derfor forslaget.

- Det er klart, at med den debat, der har været, så har vi lagt op til, at man først får det på straffeattesten, når registreringen i hooliganregistret er bekræftet ved domsprøvelse, sagde han i december til DR.

Som led i det nye lovforslag, der ventes at blive vedtaget, bliver det muligt for politiet at udstede strakskarantæner, som træder i kraft øjeblikkeligt og gælder, indtil politiet kommer med sin afgørelse.

Kravet er, at politiet vurderer, at personen med "rimelig grund er mistænkt" for at begå en forbrydelse, der kan udløse en såkaldt generel karantæne. Her ser Justitia en potentiel risiko for fejlvurderinger.

- Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt politiet under opildnede og stressende situationer, som eksempelvis op til og under afholdelse af en højrisikokamp, reelt har mulighed for at foretage en tilstrækkelig vurdering af, om der foreligger en rimelig mistanke, skrev tænketanken i efteråret i sit høringssvar.

Strakskarantænen meddeles mundtligt, og Danske Advokater peger på, at det svækker retssikkerheden, når der ikke følger skriftlig dokumentation og klagevejledning med.

Den første hooliganpakke blev vedtaget i 2008, og i 2023 kom Hummelgaard med den anden af slagsen. Nu kommer altså den tredje lovpakke på området.

Ud over førnævnte initiativer skal pakken udvide karantænezonen, så udelukkede fans ikke længere må deltage i fodboldrelaterede aktiviteter med andre fans inden for en zone på 5000 meter fra stadion.

På den måde vil Hummelgaard forhindre karantæneramte i at deltage i fanmarcher og arrangementer på værtshuse.

Der skal også være mulighed for, at politiet kan indføre visitationszoner ved højrisikokampe, forbud mod besiddelse af pyroteknik, og så skal fodboldrelateret vold begået i udlandet kunne give karantæne i Danmark.

Desuden skal dømte bandemedlemmer og personer dømt for grov vold udelukkes fra fodboldkampe. I den forbindelse er det lige meget, om de overhovedet interesserer sig for fodbold eller har været til en kamp før.

Regeringen regner med, at ændringerne træder i kraft 1. marts.

/ritzau/