Fokus på eks-atleter skal styrke Danmark i idrætspolitik

Vejen til idrætstoppen er kortere for tidligere atleter. Det skal Danmark udnytte bedre fremover, siger DIF.

Det er især på repræsentationen af tidligere topatleter, at de skandinaviske kolleger er et godt stykke foran Danmark, viser Danmarks Idrætsforbunds (DIF) egen undersøgelse af magtfordelingen i idrætspolitik.

Mens Danmark har otte tidligere atleter i international idrætspolitik, har Sverige og Norge henholdsvis 20 og 22, viser undersøgelsen.

Derfor retter DIF nu både fokus og flere ressourcer i retning af atleter, som kunne have talent for at gøre sig i idrætspolitik efter karrieren. Det fortæller DIF-formand Hans Natorp.

- Det er ikke noget, vi fra dansk side har arbejdet målrettet med tidligere, men det er noget, vi for alvor begynder at kigge på nu, siger han.

Ifølge Natorp har DIF ikke haft blik nok for, hvor meget hurtigere man kan skabe en karriere i idrætspolitik, hvis man har et flot cv som atlet, sammenlignet med hvis man tager den slagne vej fra bunden uden en karriere som udøver bag sig.

Blandt andet derfor har man styrket arbejdet omkring den nationale atletkomité, som har fået en sekretariatsmedarbejder på fuldtid.

Derudover kommer DIF i højere grad til at støtte kampagner for dem, som vælger at gå efter idrætspolitiske poster. I samarbejde med flere specialforbund vil man ansætte en international kampagnemedarbejder til at bistå arbejdet.

En af dem, som har gjort lynkarriere på den politiske scene, er den tidligere OL-guldvinder i svømning Pernille Blume.

Da der opstod en ledig plads i bestyrelsen i World Aquatics, det internationale svømmeforbund, blev hun spurgt, om det kunne være noget for hende.

Det kunne det, hun fik pladsen og blev efterfølgende også stemt ind, da posten senere var på valg. Og Blume er ikke i tvivl om, hvad ikke bare hendes atletkarriere, men især OL-succesen, har betydet.

- Det har haft stor betydning. Det er klart det, som har åbnet de fleste døre for mig. Der er en stor respekt omkring det, og man får nogle adgange, man nok ellers ikke får tidligt, siger Blume, som dog understreger, at navnet ikke er nok på den lange bane.

- Man skal så have evnerne til at træde ind gennem de døre, der åbner sig. Hvis man bare sidder der og ikke har noget at byde ind med, så hjælper det ikke noget.

Med støtte fra DIF har hun sidste år sideløbende taget den fælles nordiske lederuddannelse inden for idrætspolitik, Nile, og støttet af både DIF og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er hun nu i gang med at tage endnu en uddannelse for at ruste sig til arbejdet.

Ifølge Blume er det ikke kun den lettere vej ind, som gør det relevant at kigge efter tidligere atleter, når fremtidens idrætspolitikere skal findes.

- Det er atleterne, som skaber sporten og har et indgående kendskab til den. Der er bare mange blinde vinkler for folk, som ikke selv har været i det, siger hun.

- Men vi har også brug for dem, som kommer med en anden baggrund. Dem, som har en anden form for interesse for sporten. Diversitet er vigtigt for at udvikle sporten, og de ender skal mødes.

En af de danskere, som kender allermest til arbejdet i idrætspolitik, er den tidligere badmintonspiller Poul-Erik Høyer.

OL-vinderen fra 1996 var fra 2013 til 2025 præsident for Det Internationale Badmintonforbund (BWF), mens han fra 2014 til 2022 også havde et sæde i IOC.

Han er den højest placerede idrætspolitiker, Danmark har haft. Og han lægger heller ikke skjul på, at hans store navn fra badmintonkarrieren gav ham en ideel platform at indlede sit politiske arbejde fra.

Derfor hilser han det velkomment, at DIF retter fokus mod at bringe flere tidligere atleter i spil til de politiske poster i international sport, hvis den danske indflydelse skal sikres.

Og han har et råd til dem, som træder ind på den globale scene politisk.

- Det er vigtigt, man anerkender, at der er forskelligheder, og at man stadig ser sig selv som en del af de beslutninger, der bliver truffet, siger han.

- For der bliver truffet demokratiske beslutninger i for eksempel Grækenland, som der ikke gør i Danmark. Sådan er det bare. Der er det vigtigt, man ikke isolerer sig, men anerkender, at andre også arbejder på at få ting igennem.

Det har Pernille Blume også erfaret i sit endnu korte politiske liv i World Aquatics. Men faktisk er det noget andet, som har overrasket hende mest.

Noget, som også fortæller historien, om hvorfor Danmark måske har sværere ved at få de pensionerede sportsstjerner ind i idrætspolitik.

- Jeg er meget overrasket over, hvor mange i udlandet der har interesse for idrætspolitik, siger hun.

- I Danmark har vi ikke helt samme syn på sport. I udlandet er det kæmpestort og enormt prestigefyldt, og det smitter af på idrætspolitik.

/ritzau/