Defensiv Pogacar spurter sig til anden triumf i Romandiet

30. APR 2026 • 17:51SPORT

Tadej Pogacar i den gule trøje lukkede alle andre ned i finalen og viste sine gode spurtevner til sidst.

Tadej Pogacar kan det hele. Han kan angribe og køre solo fra 100 kilometer, og han kan spurte sig til sejr i en gruppe på 30 mand, selv om flere puncheurs sidder med.

Iført den gule førertrøje kørte Pogacar sjældent defensivt på 2. etape af Romandiet Rundt, selv om afslutningen bød på en kategori-3-stigning. Normalt en oplagt angrebsrampe for sloveneren. Men så spurtede han sig bare til sejr i stedet.

Franske Dorian Godon er ekspert i den slags spurter i mindre grupper, men Pogacar slog ham komfortabelt. Danske Albert Withen Philipsen blev nummer seks.

I den samlede stilling udbyggede Pogacar med bonussekunderne sin føring. Den lyder nu på 17 sekunder til Florian Lipowitz. Albert Withen Philipsen er femtepladsen 41 sekunder efter Pogacar.

Det var slovenerens blot ottende løbsdag i 2026. Seks af dagene, hvor han har stået ved startstregen, er han også kommet først over målstregen - inklusive onsdag og torsdag i Romandiet Rundt.

Kun sjettepladsen på tirsdagens prolog i Romandiet samt andenpladsen i Paris-Roubaix trækker ned.

Etapen bød på et udbrud, hvor fire mand holdt langt hen i finalen. Den svenske tempospecialist Jakob Söderqvist var bedst blandt de fire, men på Vulliens-stigningen, der tog fat seks kilometer fra mål, kom favoritterne blæsende bagfra.

Söderqvist blev hentet fire kilometer fra mål. Pogacar satte sig helt fremme og stod selv for at lukke alle angreb ned. Især Movistar forsøgte sig.

Noget uvant undlod sloveneren selv at angribe. Han havde tydeligvis en plan om at komme til mål samlet i en mindre gruppe og vise sin spurtevner. Den plan lykkedes til fulde.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

30. APR 2026 • 17:15UDLAND
Ny Banksy-statue dukket op i London
FÅ ABONNEMENT