Madspildsbutikker får sanktioner for at sælge farlige fødevarer
For første gang i ti år får madorganisationen Stop Spild Lokalt sanktioner fra Fødevarestyrelsen.
Madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt har haft sit årlige uanmeldte kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen på 7 ud af 35 madudleveringssteder.Her fandt styrelsen flere alvorlige forhold.
Flere forhold kunne i værste fald risikere at gøre kunder syge. Det skyldes ifølge Fødevarestyrelsen, at kunder har kunnet få varer med hjem, der har overskredet "sidste anvendelsesdato".
Et sted i Odense er et udleveringssted blevet midlertidigt lukket, indtil problemerne er løst.
Det har Fødevarestyrelsen oplyst til TV 2.
- De regler, vi har slået ned på, handler om, at man risikerer at blive syg.
- Det kan vi ikke gå på kompromis med, fordi så er det decideret usikkert at handle der, siger chef for Fødevarestyrelsens Fødevarerejsehold Michael Rosenmark til TV 2.
Stop Spild Lokalt er Danmarks største madspildsorganisation, der indsamler overskudsmad fra supermarkeder.
Organisationen driver over 35 såkaldte "madoaser", som er udleveringssteder drevet af frivillige, hvor borgere mod et håndteringsgebyr på 35 kroner kan fylde poser og tasker med overskudsmad.
Stop Spild Lokalt er som andre butikker og virksomheder, der håndterer fødevarer, registreret som fødevarevirksomhed og dermed underlagt samme vilkår.
Det betyder også et årligt uanmeldt kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.
Alle madoaser har derfor haft besøg af Fødevarestyrelsen tidligere uden sanktioner på denne måde. Det siger stifter og direktør for Stop Spild Lokalt, Rasmus Erichsen, til Ritzau.
Han siger samtidig, at de tager sanktionerne fra Fødevarestyrelsen alvorligt.
- Vi skal selvfølgelig have styr på fødevaresikkerheden, siger han.
Rasmus Erichsen forklarer, at det hovedsageligt har været i et køleskab kun til de frivillige, at der har været mad, der har overskredet "sidste anvendelsesdato".
- Der har kun været enkelte tilfælde, hvor en vare med "sidste anvendelsesdato" er endt i et køleskab til kunderne, siger han.
"Sidste anvendelsesdato" er en mærkning af fødevarer, der angiver den absolut sidste dag, det er sikkert at spise en fødevare. Efter denne dato kan produktet være sundhedsskadeligt og bør kasseres.
Ifølge Rasmus Erichsen skyldes nogle af sanktionerne, at Fødevarestyrelsen har ændret praksis. Og det er Stop Spild Lokalt nu ved at få overblik over.
- I ti år har frivillige godt måttet få varer, der har overskredet "sidste anvendelse" med hjem, fordi de bliver anset som personale og ikke som kunder.
- Det er en praksis, der har været godkendt i ti år. Det, de slår ned på nu, er, at vores frivillige også er almindelige forbrugere og derfor ikke må få varerne, siger han.
Fødevarestyrelsen har også bemærket, at der har været udfordringer med sporbarheden de syv steder, hvor de har været på kontrolbesøg.
Det vil sige, at det klart skal fremgå, hvor en bestemt vare kommer fra.
Frivillige scanner alle overskudsvarer, de henter ved eksempelvis Netto eller Føtex. Der kan dog ske menneskelige fejl, så ikke alle varer bliver scannet, siger Rasmus Erichsen.
- Når de frivillige har været ude og afhente varer, har de måske scannet 99 ud af 100 varer rigtigt.
- Selvfølgelig skal der være styr på alle 100 varer, så det er mega uheldigt, at der ikke har været det. Men der kan desværre ske menneskelige fejl, siger han.
/ritzau/
