Spørgeskema skal afsløre de farlige steder på danske veje
Ifølge hospitaler er der mange flere tilskadekomne i forbindelse med trafikulykker, end politiet registrerer.
Et nyt projekt skal finde frem til de farlige steder på danske veje, så trafikulykker i fremtiden kan forebygges.Hvis du har været involveret i en trafikulykke og er taget på skadestuen, vil du nu modtage et spørgeskema i din indbakke gennem Digital Post.
Her skal du blandt andet påpege, hvor og hvornår ulykken er sket.
Selv om projektet lige så stille har været i gang siden 2022, er det først nu, at alle 29 hovedstadskommuner er med på idéen.
Sammen med Region Hovedstaden skal de kortlægge trafikulykker ved hjælp af data fra akutmodtagelserne.
Ifølge Brian Stybe Grayston, der er vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politikreds, kan det nye projekt i fremtiden være med til at redde liv.
- Jeg synes, at det er vigtigt, fordi der er et kæmpe potentiale i forhold til at sætte ind over for trafikulykker langt tidligere, end vi gør i dag. Det kan skabe mere sikkerhed og tryghed på vejene, siger han.
Han understreger, at man i nogle år har arbejdet på projektet, som allerede findes i lignende udformninger i nogle af de andre landsdele.
I dag er det særlig data fra politiet, der danner grundlaget for den viden, vi har om, hvilke steder i trafikken der er særligt farlige.
Men hospitalerne er ikke helt enige i politiets hidtidige opgørelser.
Ifølge dem er der fire gange så mange alvorligt tilskadekomne og 20 gange flere lettere tilskadekomne, end politiet registrerer.
Det skyldes blandt andet, at politiet slet ikke bliver involveret i ulykker, hvis skaderne er mindre alvorlige.
Det gælder blandt andet ulykker med cyklister og fodgængere. Og det skævvrider tallene i især hovedstadsområdet, hvor mange cykler.
Ifølge Brian Stybe Grayston registrerer politiet lige nu kun trafikulykker, hvor en ambulance bliver involveret, eller hvor en af parterne anmelder den anden.
- Som politi vil vi gerne være med til at fremme brugen af cykler og gøre det trygt og sikkert at færdes i trafikken, siger Brian Stybe Grayston.
Han peger på, at svarene på spørgeskemaerne eksempelvis kan bruges til at gå sammen med vejmyndighederne om at skilte mere i særlige områder.
Derudover kan man blive bedre til at kommunikere på tværs af kommuner, politi, skoler, vejmyndigheder og i lokalsamfundet, hvis der er noget, der skal reguleres.
- Det bliver en bredere indsats, hvor man kan tænke forebyggelse langt mere ind i måden, vi styrer trafikken på, siger Grayston.
De første personer modtog spørgeskemaet i august 2023. Siden hen har Region Hovedstaden sendt breve ud hver anden måned med tilbagevirkende kraft.
/ritzau/