COP-udkast: Rige lande skal sende 250 milliarder dollar til fattige

I nyt COP-udkast kan rige lande forpligtes til at sende 250 milliarder dollar om året til fattigere lande.

Verdens rige lande skal sende 250 milliarder dollar om året til de fattigere udviklingslande, der kæmper med klimaforandringernes hårde konsekvenser.

Det er forslaget i et nyt udkast til en aftale på klimatopmødet COP29, som formandskabet fra Aserbajdsjan har offentliggjort fredag.

Udkastet foreslår, at verdens rige lande skal sende 250 milliarder dollar om året mod de fattigere lande hvert år i klimafinansiering.

Samtidig opfordrer teksten til, at alle verdens lande bør hjælpe med at rejse 1300 milliarder dollar i alt.

Pengene skal både skaffes fra offentlige kasser og det private erhvervsliv. Beløbet skal nås i 2035.

Der er forskel på, hvor forpligtende de to beløb er.

Beløbet på 250 milliarder dollar vil være en forpligtelse for de rige lande.

Beløbet på 1300 milliarder dollar vil være en opfordring til, at hele verden samlet set rejser et sådant pengebeløb.

Udviklingslandene vil derfor hæfte sig mest ved det første beløb, som de rige lande forpligtes til at hjælpe med.

Udkastet skal nu forhandles i de kommende timer og muligvis dage.

Jens Mattias Clausen, ansvarlig for klimatopmøder hos tænketanken Concito, forventer besværligt og intenst arbejde forude.

- Det er her næppe den sidste tekst. Vi må antage, at målet skal højere op siger han.

Udviklingslandene har krævet, at det forpligtede beløb skal være langt højere end 250 milliarder dollar. Det bør ligge på over 1000 milliarder dollar, mener de.

Samtidig har EU og USA vist sig mere tilbageholdne.

- Begge parter kommer formentlig ikke til at være tilfredse med det her udkast, siger Jens Mattias Clausen og fortsætter:

- De 250 milliarder dollar afspejler i-landenes absolutte smertegrænse, men til gengæld er det meget lavt i forhold til de tal, udviklingslandene har sagt.

Vurderingen understreges af anonyme EU-kilders udtalelser til internationale medier.

Et springende punkt for EU og Vesten har været, at donorkredsen af lande, som skal bidrage, udvides.

Det ser ikke ud til at være tilfældet, selv om alle lande ”opfordres” til at arbejde sammen om at sikre en klimafinansiering på mindst 1,3 billioner dollar årligt.

Der står samtidig direkte, at intet i de ovenstående afsnit ændrer ved nogen landes status som hverken bidrager eller modtager.

- Ingen er komfortable med tallet, for det er højt, og der er tæt på ingenting om at øge donorbasen, siger en anonym EU-forhandler til nyhedsbureauet Reuters.

Hos den absolutte nøglepart i USA understreger en seniorrådgiver i delegationen, at det har været svært nok at nå det nuværende og lavere mål på 100 milliarder dollar om året.

Derfor vil det kræve en stor indsats, hvis det nye forslag skal få succes.

- 250 milliarder dollar vil kræve endnu højere ambitioner og ekstraordinær rækkevidde, lyder kommentaren sendt til flere medier inklusiv Ritzau.

For at et sådant mål kan nås, vil det kræve, at udviklingsbanker og privat kapital aktiveres i endnu højere grad til fordel for statskasserne, mener USA.

Flere ngo'er er dybt utilfredse med udkastet.

For John Nordbo, klimarådgiver i Care og mangeårig observatør til klimatopmøder, vil det være bedre at lave ingen aftale, end at vedtage dette udkast.

- Beløbet er fuldstændig utilstrækkeligt og ligger lysår fra FN’s og eksperternes anbefalinger. Dette udkast svigter verdens fattigste, siger han.

Også fra Folkekirkens Nødhjælp er der utilfredshed med udspillet.

- Det er desværre alt for lavt til, at vi kan få mulighed for at håndtere klimakrisen. Vi er nødt til at anerkende, at verden står over for nogle meget store udfordringer, og at vi skal finde pengene til klimaregningen, siger klimarådgiver Mattias Söderberg.

/ritzau/