Rigshospitalet har nedbragt antibiotikaforbrug til nyfødte

Afdeling er lykkedes med at nedbringe antibiotikaforbruget med omkring 35 procent siden 2018.

På afdelingen er der blandt andet indlagt for tidligt fødte, nyfødte og mindre børn. De indlagte får ofte antibiotika, hvis der er mistanke om infektioner.

Derfor er der et højt forbrug af antibiotika på afdelingen, hvor omkring en fjerdedel af alle patienter får antibiotika.

For de meget for tidligt fødte er det helt op mod 80 procent. Alligevel har afdelingen fået nedbragt forbruget af antibiotika.

Frygten for ikke at behandle nok har nemlig vist sig ubegrundet.

Det siger overlæge Lise Aunsholt, der sammen med afdelingslæge Emma Louise Malchau Carlsen, har stået i spidsen for indsatsen.

- Tit bliver man sat i antibiotisk behandling for en sikkerheds skyld, og det kan give god mening, fordi man så ikke overser noget. Men så skal man bare holde op, så snart man kan.

- Vi har været bange for konsekvenserne ved ikke at behandle, men konsekvenserne ved behandling er nogle gange langt værre, siger hun.

Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn har nedbragt forbruget af antibiotika til de indlagte patienter, ved at færre bliver sat i behandling, men også ved at antallet af dage i behandling reduceres.

Der er ikke registreret flere reinfektioner blandt patienterne, efter de har skruet ned for antibiotikaforbruget, siger Lise Aunsholt.

Hun bemærker desuden, at det kan være udfordrende at lave studier om reduktion af antibiotika til nyfødte, fordi de er en ekstra sårbar patientgruppe.

- Vi lavet det her forsøg under ekstreme sikkerhedsforanstaltninger. Men selv under disse foranstaltninger er det lykkedes at mindske forbruget af antibiotika og reducere antallet af dage i behandling, siger hun.

Det nyfødte barn er ekstra sårbar over for infektioner, fordi immunforsvaret hos det lille barn ikke har stiftet bekendtskab med bakterier og virus tidligere.

Derfor er der også mange forskellige typer infektioner, som kan ramme det lille barn, og som kræver antibiotikabehandling.

En af de langsigtede konsekvenser ved at bruge for meget antibiotika er flere multiresistente bakterier, der ikke lader sig slå tilbage af antibiotika.

Resistens mod antibiotika er af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udpeget som en af de største trusler mod befolkningssundheden.

Udfordringen ses primært på verdensplan, men også i Danmark er der de seneste år set en stigning i bakterier, der er resistente over for antibiotikabehandling.

Derfor arbejder Lise Aunsholt og andre kolleger også videre for, at behandling med antibiotika skal mindskes og forkortes, hvor det er muligt.

/ritzau/