Nye tilskudsregler gør vejen mod populær diabetesmedicin længere

Mandag træder nye regler, som strammer tilskudsklausulen til visse GLP-1-analoger, herunder Ozempic, i kraft.

De nye regler, som træder i kraft mandag, blev introduceret af Lægemiddelstyrelsen i maj i år.

Baggrunden for ændringen af tilskudsreglerne er, at antallet af danskere med recept på Ozempic er steget markant de seneste år.

Sidste år fik 100.000 patienter tilskud til diabetesmedicinen, men mange havde ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke prøvet billigere midler først.

Med de nye ændringer kan diabetikere først få tilskud, når de har afprøvet et alternativ.

Kun hvis den billigere løsning viser sig utilstrækkelig, må lægen udskrive en recept på Ozempic.

Forskningschef i Diabetesforeningen Tanja Thybo illustrerer det som en trappe med tre trin.

- Når man har fået det her medicin som for eksempel Ozempic, så står man på trin tre.

- Hvis man er hoppet op på trin tre uden at have været på trin et eller trin to, så skal man ned og prøve henholdsvis trin et og trin to, før man kan få lov at gå til trin tre og altså få den her medicin, forklarer hun.

Ozempic indeholder ligesom vægttabsmedicinen Wegovy stoffet semaglutid. Det nedsætter appetitten og giver dermed et vægttab.

Det stigende antal recepter har skabt debat om, hvorvidt nogen patienter får medicinen for dens slankende effekt og dermed ikke som behandling for diabetes.

Regionerne betaler en stor del af udgifterne til medicinen. Det har sat regionernes økonomi under pres.

Udgiften til medicinen nåede ifølge Danske Regioner op på omkring 1,4 milliarder kroner i 2023.

Det skal ses, i forhold til at regionerne i 2023 samlet havde udgifter på 7,9 milliarder til alle tilskudsberettigede receptpligtige lægemidler.

Diabetesforeningen har vurderet, at op mod 27.000 personer står over for at skulle skifte medicin.

Får man noget af det medicin, som ændrer tilskud, har man ifølge Lægemiddelstyrelsen skullet sørge for at tale med sin læge, inden ændringerne træder i kraft.

Ifølge forskningschef Tanja Thybo vil der gå op mod et halvt år, før man kan vurdere effekten.

- Det er nemlig sådan, at langtidsblodsukker, som man måler, reflekterer blodsukkeret de seneste tre måneder. Så der skal i hvert fald gå tre måneder, før man kan se en eventuel stigning i langtidsblodsukker.

- Og der går også tre til seks måneder, før vi har et tal på, hvor mange der rent faktisk har skiftet medicin, men vi kommer til at holde øje med det.

/ritzau/