Analyse: Først i 2029 får kontanthjælpsmodtagere købekraften tilbage

Modtagere af overførselsindkomst halter bagud, når det handler om at indhente tabt købekraft, viser analyse.

Men det samme gælder ikke for personer på overførselsindkomst.

Først i 2029 vil de have indhentet den tabte købekraft.

Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, skriver Information.

Under inflationskrisen i 2021 og 2022 kom fødevarepriserne på himmelflugt, og især personer med lav indkomst havde svært ved at få enderne til at mødes.

De bruger en større procentandel af deres månedlige budget på mad og andre fornødenheder, og priserne i supermarkedet ramte dem derfor ekstra hårdt.

Og ser man specifikt på personer på overførselsindkomst, er de altså yderligere udfordret af, at de stadig ikke har indhentet den tabte købekraft.

Det skyldes blandt andet, at overførselsindkomster som kontanthjælp og førtidspension sættes op med forsinkelse. Når lønmodtagernes løn stiger, går der to år, før overførselsindkomsterne følger med.

Der har desuden været en årrække frem til 2023, hvor den procentvise stigning i overførselsindkomsterne ikke helt fulgte lønstigningerne.

Det var en politisk beslutning tilbage fra 2012.

Samlet set er købekraften hos mennesker på overførselsindkomst i dag 5,9 procent lavere end i 2020, skriver Information.

Hos lønmodtagerne er den 2,5 procent højere end dengang.

Købekraft er et udtryk for, hvor langt ens penge rækker. Når der er inflation - stigende priser - kan man købe færre varer end før for de samme penge, og ens købekraft er altså blevet mindre.

Under inflationskrisen steg priserne markant.

Inflationen er siden kommet ned på et normalt niveau igen, men ser man alene på fødevarer, stiger priserne stadig en del.

I september var madpriserne steget med 4,5 procent på et år.

Den samlede inflation lå på 2,3 procent.

Især kød og mejeriprodukter er blevet dyrere. Oksekød og kalvekød er blevet 24,1 procent dyrere på 12 måneder, mens ost er steget 9,3 procent i pris.

/ritzau/