Tidligere grønlandsminister om spiralsag: Jeg er ikke Hitler

Danmarks sidste grønlandsminister vil sagsøge Múte B. Egede, der har kaldt spiralsagen for et folkemord.

Det siger Tom Høyem til Ekstra Bladet.

Baggrunden for søgsmålet er, at Múte B. Egede i december beskyldte Danmark for at have begået folkedrab i sagen om grønlandske piger og kvinder, som fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler i livmoderen.

Men det har ingen gang på jord, siger Tom Høyem, som også tidligere har udtalt sig om sagen.

- Jeg bor i Tyskland. Jeg er ikke Hitler, siger han til Ekstra Bladet.

Sagen skal dermed anlægges ved en tysk domstol.

Tom Høyem var gennem fem år Danmarks sidste minister for Grønland, inden ministeriet blev nedlagt i 1987.

Múte B. Egede har selv reageret på sagen i et opslag på Facebook, efter at Tom Høyem i weekenden udtalte til Politiken, at han overvejede at sagsøge Múte B. Egede.

- Man kan ikke true sig til, at jeg tier stille eller trækker mine ord tilbage om spiralsagen. Den tid er for længst ovre. Mine udtalelser er rettet mod den danske stat og ikke mod enkeltpersoner.

- Derfor er jeg mere end klar til, hvad der end kommer, skrev han i et opslag tirsdag.

Tom Høyems advokat, Dan Shefet, siger som reaktion på opslaget til Ekstra Bladet, at det er "skammeligt", at Múte B. Egede "på den måde tydeligvis fastholder sin anklage".

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i september i Grønland for at give en officiel undskyldning til kvinderne i spiralsagen.

Også den grønlandske regering Naalakkersuisut vedkendte sig et ansvar, som regeringschef Jens-Frederik Nielsen undskyldte for.

I starten af september udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet en udredning af sagen. Her fremgik det, at det vurderes, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Danmark havde ansvar for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1992.

Tom Høyem sagde i januar til Berlingske, at han finder det urimeligt, at man skal dømme fortiden med nutidens briller, fordi spiralkampagnen ifølge ham var en positiv ting.

- Det var en meget væsentlig faktor i den positive udvikling i Grønland, sagde han til Berlingske.

Han sagde også, at han tager "250 procent" afstand fra alle overgreb, hvor piger og kvinder mod deres vilje fik opsat en spiral.

/ritzau/