Naturpoliti skal sikre mere straf til naturødelæggere
Drab på truede dyr og naturødelæggelser skal håndteres af et nyt naturpoliti, mener naturfredningsforening.
Ulovlige giftdrab på sjældne fugle og skudte ulve. Bulldozede sandklitter, fældning af gamle træer og deponering af giftigt affald i naturen.For slet ikke at snakke om store miljøkatastrofer som Nordic Waste i Randers.
Historierne om menneskers bevidste overgreb på natur og miljø er dukket op jævnligt i en årrække. Ofte uden store retlige konsekvenser for gerningsmændene.
Derfor skal Danmark have en "Økokrim"-enhed, som skal sikre, at der er alvorlige konsekvenser for at ødelægge natur og miljø.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der foreslår en særlig efterforskningsenhed. Forslaget er taget med af SF ind i de igangværende forhandlinger om politiets økonomi.
- I Danmark har vi reelt aldrig slået ned på natur- og miljøkriminalitet og kun med små eller ubetydelige konsekvenser. Rammerne for efterforskningen skal derfor styrkes, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringen har med et bredt flertal netop hævet bødestraffen med 100 procent for at begå naturkriminalitet. I de allergroveste tilfælde skal det medføre fængselsstraf.
- Strafreformen er et kæmpeskridt i den rigtige retning, for den signalerer alvoren i det her, siger Bo Håkansson, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- Men opgaven med at opdage og efterforske overtrædelserne udestår. Derfor er der brug for et samarbejdsforum, hvor alle de relevante myndigheder med hver deres ekspertise kan arbejde sammen.
Sidste år pegede en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet netop på behovet for et styrket samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer.
- Der er klart brug for øget kompetence og ekspertise i efterforskningen af faunakriminalitet. Hvis folk ved, at de alligevel ikke bliver retsforfulgt, så hjælper højere straframme jo ingenting, siger seniorforsker Hans Peter Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
Norge har i 36 år haft specialenheden Miljøkrim. Den tager sig af sager om natur- og miljøkriminalitet og består af politi, advokater, biologer og en kemiker.
Politiforhandlinger ventes færdige i november.
/ritzau/