Wammen lader kammeradvokats fremtid hænge i luften

Trods opfordring har regeringen ikke opsagt kammeradvokatordning inden årsskiftet. Dens fremtid er uafklaret.

Det fremgår af et skriftligt svar fra finansminister Nicolai Wammen (S), der har ansvaret for den omstridte ordning.

- Regeringen ser ekspertgruppens arbejde som et vigtigt bidrag til at belyse mulighederne for at styrke konkurrencen om statens juridiske rådgivning.

- Beslutninger skal baseres på et solidt grundlag og tage hensyn til både forsyningssikkerhed, kvalitet og økonomi. Derfor vil vi tage os den nødvendige tid til at træffe beslutning om tiltag, siger Wammen.

Til gengæld kan Finansministeriet oplyse, at den nuværende kammeradvokatordning med det private advokatfirma Poul Schmith ikke er blevet opsagt.

Det var ellers det klare ønske fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, at aftalen skulle opsiges, inden 2025 startede. Han har i mange år været kritisk over for kammeradvokatordningen.

Hvornår den nuværende kammeradvokatordning potentielt bliver opsagt er relevant, fordi ekspertgruppen bemærkede, at Poul Schmith skal varsles om opsigelse med indeværende år plus et år.

Derfor opfordrede eksempelvis også formand for brancheorganisationen Danske Advokater Jesper Rothe, der er partner hos Bech-Bruun, over for Finans til, at regeringen fik opsagt den nuværende aftale inden årsskiftet.

Men det er altså ikke sket, og det er fortsat uvist, hvordan regeringen vil bruge ekspertgruppens anbefalinger.

Siden 1936 har staten haft en kammeradvokatordning med Poul Schmith.

Men ifølge ekspertgruppen, der blev nedsat af regeringen, bør statens indkøb af advokatydelser "konkurrenceudsættes i højere grad". Det kan ske efter tre foreslåede modeller.

Og dermed giver det ikke længere mening at have en kammeradvokattitel, hvis "staten fast vil anvende flere forskellige advokathuse".

Den øgede konkurrenceudsættelses bør implementeres gradvist over de kommende år, lød det fra ekspertgruppen.

Samtidig bør staten dog styrke sine egne juridiske kompetencer ved at oprette en regeringsadvokat, lød en anden anbefaling. Dermed kan staten hjemtage flere juridiske opgaver.

I 2023 købte staten rådgivning fra Kammeradvokaten for 680 millioner kroner, hvilket er mere end en fordobling siden 2011. Det har Berlingske tidligere beskrevet.

I rapporten skrev ekspertgruppen, at det er dens "klare indtryk", at ingen sammenlignelige lande har en lignende ordning for statens indkøb af advokatydelser.

De statslige institutioner er dog "tilfredse med ordningen", lød eksperternes vurdering.

Alligevel vurderes det, at det er uhensigtsmæssigt, at staten har gjort sig afhængig af én leverandør.

Hos advokatfirmaet Poul Schmith, altså Kammeradvokaten, var man kritisk over for anbefalingerne. Her mener man blandt andet, at staten risikerer ikke at kunne få opfyldt sine behov for juridisk bistand som i dag, hvis den nuværende ordning sløjfes.

/ritzau/