Børnerådet vil have sager om grønlandske børn genåbnet

Det skal komme barnet til gode, hvis der er tvivl om afgørelse om anbringelse af grønlandske børn, mener råd.

Sådan lyder det fra forperson i rådet Bente Boserup til Ritzau.

- Kommunerne bør, hvis de ikke allerede har gjort det, genoptage sagerne. Det skal de gøre med henblik på at gennemgå, om testene har haft betydning for udfaldet af afgørelsen om anbringelse, siger hun.

- En anbringelse på et forkert grundlag krænker barnets ret til familieliv. Det er alvorligt. Er der tvivl, skal den komme barnet til gode.

Børnerådet er et statsligt råd, som er politisk og økonomisk uafhængigt og består af en formand og otte medlemmer, der er udpeget af social- og ældreministeren.

Både i afgørelser om danske og grønlandske børn indgår psykologiske tests af forældrenes kompetencer.

Testene har fået kritik for ikke at være tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Det mener kritikerne, kan resultere i fejlagtige anbringelser.

Kritikken har fået den danske regering og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, til at indgå en aftale, skrev Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse søndag.

- Regeringen ser med stor alvor på den kritik, som er blevet rejst af disse tests i sager om familier med grønlandsk baggrund. I lyset af den tvivl, der har været rejst, har regeringen og Naalakkersuisut fundet en fælles løsning herpå, lyder det i pressemeddelelsen.

Aftalens nærmere indhold vil blive offentliggjort senere denne uge, oplyser ministeriet til Ritzau.

I sommeren 2024 opfordrede Institut for Menneskerettigheder landets fem største kommuner til at skrotte testen.

Det førte til, at både Københavns Kommune og Esbjerg Kommune droppede at bruge testen.

I november 2024 udtalte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til Ritzau, at kommunerne skulle overveje at stoppe med at bruge testene.

Her lød det også, at man i ministeriet havde igangsat en forundersøgelse, som skulle afdække mulighederne for at oversætte og kulturtilpasse psykologiske test eller lignende test til grønlandsk.

Hvorvidt det er den undersøgelse, som har mundet ud i det kommende lovforslag, står ikke klart.

/ritzau/