Regeringen afsætter halv milliard kroner til forskernes frie fantasi

Forskningsreserven er rekordhøj, og minister vil sikre flere penge til forskernes frie forskning.

Sådan har kritikken fra forskere lydt, og nu lægger regeringen op til at afsætte 0,5 milliarder kroner til fri forskning på universiteterne næste år. Det siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

- Der skal forskes i emner, som ikke nødvendigvis har en kommerciel eller direkte politisk interesse. Hvor der er et manøvrerum blandt forskerne på universiteterne til at begive sig ud på felter, som de selv synes er vigtige, eller at de lader sig drive af egen nysgerrighed, siger hun.

Udmeldingen sker forud for et sættemøde fredag for forhandlingerne om forskningsreserven, som finder sted hvert år.

Forhandlingsrammen for forskningsreserven for 2025 er på 5,5 milliarder kroner, hvilket er historisk højt.

Dansk forsknings indflydelse er faldet i løbet af de seneste år, så vi nu ikke længere ligger i top, men i et midterfelt med mange andre lande ifølge en rapport fra Aarhus Universitet i 2023.

De seneste år har balancen i forskningsreserven ændret sig. Det er ikke længere de midler, universitetet selv råder over brugen af, som fylder mest.

I stedet er der nu flest penge til forskning fra eksterne sponsorer, fordi private fonde har øget deres investeringer markant.

De kommer ofte med et krav til forskningen og er rettet mod strategiske satsninger.

Det betyder, at universiteterne får sværere ved at understøtte det, de selv vurderer som værende vigtig forskning, hvilket forskere har råbt op om.

Og den balance vil Christina Egelund ændre på for næste år.

- Det er meget vigtigt, at vi fra politisk hold ikke sætter mærkat eller øremærker alle vores forskningsmidler. Men faktisk anerkender at en del af idérigdommen og udviklingen og fremskridtet kommer ud af forskernes egen tankekraft og ikke ud af vores prioriteringer, siger hun.

Politik- og analysechef Jonas Krog Lind fra Videnskabernes Selskab glæder sig over, at ministeren har lyttet delvist.

- Forskningsreserven er benzin på bålet til en allerede ophedet økonomi på universiteterne. Flere penge på forskningsreserven betyder flere penge som forskerne skal kæmpe om i en konkurrence, der efterhånden har taget overhånd.

- Derfor er det nu vigtigt, at en del af midlerne overgår til basismidler til universiteterne. Helst på en mere permanent basis så de ikke hvert år skal forhandles igen, siger han i en skriftlig kommentar.

Christina Egelund vil dog ikke forpligte sig på, at fordelingen mellem basismidler og projektmidler også fremover bliver mere ligelig.

- Der ligger et stærkt signal i at anerkende, at skævvridningen mellem basismidler og projektmidler er stor. Men bevillingerne er etårige, og det vil det altid være med forskningsmidler, siger hun.

I finansloven for næste år modtager universiteterne 10,5 milliarder kroner i basismidler. Herudover lægger regeringen op til at prioritere 0,5 milliarder kroner i 2025 til universiteternes frie forskning og innovation på reserven.

/ritzau/