Wammen forsvarer investering i Ørsted efter kritik fra blå partier

Blå partier kritiserer, at staten investerer 30 milliarder kroner i energiselskabet Ørsted.

Det sker, efter at Ørsted mandag morgen kom med udmeldingen om, at selskabet skal bruge 60 milliarder kroner i frisk kapital. Det skal ske ved at udstede nye aktier.

- Vi har en forpligtelse til at passe på skatteborgernes penge. Det er et gigantisk stort beløb at skulle sige ja til på baggrund af meget lidt viden og uden sikkerhed for, at pengene kommer tilbage igen, siger De Konservatives formand, Mona Juul, til Børsen.

Også Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er kritiske over for beslutningen om at putte yderligere 30 milliarder kroner i Ørsted.

Liberal Alliance ønsker, at staten helt skal afhænde sine aktier i selskabet.

- Vi mener ikke, at staten skal og er egnet til at drive erhvervsvirksomhed i konkurrence med private, skriver finansordfører Ole Birk Olesen (LA) i en sms til Børsen.

Staten ejer i dag 50,1 procent af det børsnoterede selskab.

Finansminister Nicolai Wammen (S) forsvarer beslutningen:

- Ørsted har redegjort for, at den primære årsag til behovet for kapitaltilførslen skyldes uforudsete og negative udviklinger på det finansielle marked for amerikansk havvind, som ligger uden for selskabets egen, direkte kontrol, siger han i et skriftligt svar til Ritzau.

- Jeg noterer mig, at kapitaltilførslen ifølge Ørsted har til formål at styrke Ørsteds kapitalstruktur, herunder understøtte en tilfredsstillende kreditvurdering for Ørsted, at Ørsted fortsat ser et attraktivt potentiale for havvind fremadrettet og vil fokusere på selskabets kernemarkeder i Europa og Asien, skriver han.

Finansministeriet oplyser til Ritzau, at statens forpligtelse til investeringen er betinget af, at "Ørsted tilvejebringer den resterende del af kapitaltilførslen fra øvrige investorer, idet Ørsted har indgået en særskilt aftale herom".

- Staten vil deltage på samme vilkår som øvrige investorer i kapitaltilførslen. Statens deltagelse i kapitaltilførslen vurderes på dette grundlag at ville blive behandlet som en finansiel transaktion i nationalregnskabet og vurderes dermed ikke at påvirke de offentlige udgifter og den offentlige saldo, lyder det fra ministeriet.

/ritzau/