R-profil finder sig ikke i påtale og kalder Kærshovedgård for Støjberggård

R-profilen Zenia Stampe fik påtale af Karsten Hønge (SF), som sad i formandsstolen under lovbehandling.

Lovforslaget handlede om, at udlændinge uden lovligt ophold fremover skal melde sig dagligt til myndighederne.

I den forbindelse kaldte Stampe udrejsecentret Kærshovedgård for Støjberggård.

- Jeg besluttede mig i morges at kalde Kærshovedgård for noget andet, nemlig Støjberggård, for det er, som ordføreren også sagde, fru Inger Støjbergs opfindelse at samle de udvisningsdømte og afviste asylansøgere i udsendelsesposition på Støjberggård, sagde Stampe.

Hun henviste til, at Kærshovedgård er en opfindelse af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, som i dag er formand for Danmarksdemokraterne.

Men det fik straks en påtale af Hønge fra formandsstolen, inden han gav ordet videre til Frederik Vad (S), som stod på talerstolen og skulle besvare Stampes spørgsmål.

- Jeg vil opfordre fru Zenia Stampe til lige at overveje, om man skal bruge øgenavne om kolleger i Folketinget, sagde Hønge til Stampe.

Og så begyndte diskussionen ellers, da Stampe fik ordet igen, efter at Frederik Vad (S) havde svaret på Stampes spørgsmål.

Hun gik straks i rette med Hønge.

- Det var ikke et øgenavn til fru Inger Støjberg, sagde Stampe som det første, inden Hønge hurtigt meldte sig på banen igen:

- Jeg må bede fru Zenia Stampe om at stoppe.

- Man diskuterer faktisk ikke en afgørelse herfra. Jeg bad i første omgang om at overveje det. Man skal ikke bruge øgenavne om kolleger. Man kan bruge det i den offentlige debat, men ikke her i Folketingssalen. Tak, lød det fra Hønge.

Stampe gav sig ikke.

- Kærshovedgård er ikke min kollega. Og jeg bestemmer selv, hvad jeg kalder Kærshovedgård for, sagde Stampe, mens man kunne høre Hønge sige "nej", da Stampe talte.

- Og jeg kalder Kærshovedgård for Støjberggård, sagde Stampe.

- Det var måske et problem, hvis jeg begyndte at kalde fru Inger Støjberg for fru Inger Støjberggård. Det gør jeg ikke, tilføjede hun.

Tilbage til selve lovforslaget fra regeringen. I dag har udvisningsdømte udlændinge pligt til at melde sig tre gange om ugen, men fremover bliver det alle ugens dage.

Hvis meldepligten overtrædes, kan personen straffes med bøde eller fængsel, hvilket også gælder i dag.

Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. januar 2026, men skal altså først vedtages i Folketinget.

/ritzau/