Professor: Domstol har tidligere lyttet til erklæringer om udvisninger

Alle Europarådets 46 lande har fredag vedtaget en erklæring, der blandt andet handler om udvisning.

Det siger Jens Elo Rytter, der er juraprofessor på Københavns Universitet.

I erklæringen lyder det blandt andet, at der skal findes den "rette balance" mellem individuelle rettigheder og de tungtvejende samfundsmæssige hensyn, når der tages stilling til, om kriminelle udlændinge skal udvises.

- Der er ikke noget i formuleringen, der tvinger domstolen til at ændre praksis, men jeg vil sige, at der bliver sendt nogle klare politiske signaler om, at det er vigtigt, at man finder den rette balance, siger professoren.

I erklæringen, der er underskrevet i Moldovas hovedstad, Chisinau, lyder det også, at der skal være en større national frihed til at udvise kriminelle udlændinge.

Ifølge Jens Elo Rytter er det før set, at domstolen lytter til erklæringerne fra Europarådet.

- Domstolen er i de seneste ti år blevet mere tilbageholdende med at underkende de nationale udvisninger. Og det er en almindelig opfattelse, at det skyldes de erklæringer, som staterne tidligere har vedtaget, siger han.

Han nævner København-erklæringen fra 2018, der også omhandlede udvisning af kriminelle udlændinge, som et eksempel på det.

Europarådets medlemslande beder i erklæringen også domstolen om "udførlige og tydeligt begrunder sin afgørelse", når domstolen mener, at der er stærke grunde til at ændre de nationale afgørelser.

- Man siger, at der skal de gå ind og forklare, hvorfor de underkender de nationale vurderinger, siger Jens Elo Rytter.

Der er dog ifølge professoren stadig ikke noget, der anfægter, at domstolene kan underkende de nationale vurderinger, hvis der stærke grunde til det.

Fredagens erklæring omhandler især Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Den omhandler retten til respekt for privat- og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.

I en række sager fra Danmark har udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet sluppet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.

/ritzau/