Politiet vil nu oplyse nationalitet men ikke etnicitet ved forbrydelser

Det møder kritik fra Dansk Folkeparti, at politiet ikke vil oplyse gerningspersoners etnicitet.

Det oplyser Rigspolitiet i et svar til Ritzau, som har spurgt til opdateringen af retningslinjerne i politiets interne pressehåndbog efter flere samråd om sagen.

Kommunikationschef i Rigspolitiet René Gyldensten oplyser i et skriftligt svar, at etnicitet betragtes som en følsom personoplysning, mens nationalitet normalt ikke gør.

- Nationalitet kan derfor som udgangspunkt altid oplyses, mens oplysning om etnicitet kun må gives, hvis der er særlige politifaglige grunde hertil - for eksempel i forbindelse med en personefterlysning, skriver han.

Etnicitet betragtes som en følsom personoplysning som følge af reglerne om databeskyttelse.

Ligesom andre offentlige myndigheder er politiet underlagt reglerne om databeskyttelse, hvor det fremgår, at der ikke må deles personfølsomme oplysninger. Og det betragtes etnicitet altså som.

Politiet er tidligere blevet anklaget for ujævn kommunikation, fordi der nogle gange viderebringes oplysninger, mens der andre gange ikke gør.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ønsker et styrket fokus på, at politiet deler "alle relevante oplysninger om gerningspersoner".

- Jeg er generelt tilhænger af, at politiet kommunikerer så åbent som muligt om, hvem der begår kriminalitet i vores samfund. Derfor er jeg glad for, at Rigspolitiet nu har opdateret det pågældende afsnit i politiets håndbog i pressehåndtering, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Forudsætningen for at løse problemerne er ifølge ministeren, at man undgår berøringsangst.

Der har været afholdt flere samråd om sagen på baggrund af en gruppevoldtægt i Aarhus, hvor politiet efterfølgende oplyste til pressen, at det var en fejl, at man havde oplyst, at gerningsmændene var "ikke etnisk danske".

Det fik justitsministeren til at bebude, at han vil søge at lempe reglerne for, hvornår en gerningspersons nationalitet, men ikke etnicitet kan blive videregivet til pressen.

Retsordfører Mikkel Bjørn (DF) vil fortsat gerne have politiet til at oplyse etnicitet, selv om det er positivt med en opdatering.

- Jeg synes godt, at man kunne have taget skridtet fuldt ud og så sikret, at politiet havde mulighed for at give præcise signalementer af personer, der begår personfarlig kriminalitet som overfald eller voldtægter, siger han.

Han giver ikke meget for, at der kan være tale om personfølsomme oplysninger.

- Hvis man går helt ned i detaljer og oplyser folks tatoveringer og modermærker, så er det selvfølgelig personhenførbart. Men et overordnet signalement af folks hårfarve og højde og så videre anser jeg ikke for at være personfølsomt, siger han.

/ritzau/