Overvismand: Lavere fødevaremoms kan blive spist op af administration

En række partier har præsenteret en aftale om, at fødevaremomsen sænkes. Aftalen møder kritik fra overvismand.

Det siger overvismand Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for De Økonomiske Råd, efter at der er blevet præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer.

- Politikerne bestemmer ikke priserne i en markedsøkonomi. Men de kan være med til at skabe nogle rammer, der kan have en betydning, siger han.

- Det er dog vigtigt at påpege, at der er myriader af ting, som er med til at bestemme priserne i eksempelvis supermarkederne.

Partierne bag aftalen er enige om, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028.

Der er afsat seks milliarder kroner årligt til formålet, og det finansieres af det finanspolitiske råderum.

Til gengæld er partierne ikke enige om, hvordan momsen skal sænkes. Det er derfor fortsat uafklaret, om momsen skal sænkes på frugt og grønt eller alle fødevarer.

Ifølge overvismanden har det i andre EU-lande ikke vist sig at have ledt til markante prisfald i supermarkederne, når momsen er blevet sænket.

Differentieret moms på forskellige fødevarer kan i stedet ende med at føre til højere udgifter til administration, men det kan også ende som højere indtjening hos producenterne.

Og den regning kan ende med at betyde, at priserne ikke sænkes tilsvarende den lavere fødevaremoms.

Carl-Johan Dalgaard har selv svært ved at komme med et oplagt bud på, hvordan man bedst kan opnå det politiske mål om at gøre det billigere for danskerne at handle.

Derfor er det en god idé, at aftalepartierne vil nedsætte en såkaldt ekspertgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan aftalen bedst muligt implementeres, lyder det.

- Det kan ende som en kærkommen tænkepause, at det først skal implementeres i 2028, siger overvismanden.

Ifølge ham er det mere holdbart at kigge på rammerne for eksempelvis offentlige ydelser, hvis man vil opnå en målrettet effekt for dem, der har sværest ved at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk.

Tilsvarende vil styrkede rammebetingelser for at drive virksomhed kunne gavne købekraften for lønmodtagerne, virksomhedsejere såvel som overførselsindkomstmodtagere.

/ritzau/