Økonom forudser store konsekvenser ved pensionsalder-stop

Stigning i pensionsalderen har sikret økonomien. Regulering risikerer at kaste det over bord, siger økonom.

Det vurderer Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Derfor skal der mange overvejelser til, før politikerne ændrer i velfærdsaftalen fra 2006, der regulerer en gradvis stigning i pensionsalderen. Noget statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lagde op til.

- Når man ændrer i pensionsalderen, har det meget stor effekt. Det vil betyde, at der er rigtig mange, der arbejder mindre, og at der kommer færre skatteindtægter og et mindre arbejdsudbud.

- Så typisk skal man ikke ændre særlig meget, før det får meget store økonomiske konsekvenser, siger han.

Da velfærdsaftalen blev vedtaget, var det for at sikre finansieringen af velfærdssamfundet i fremtiden. Det har betydet, at dansk økonomi står godt lige nu, siger Michael Svarer.

Sådan så det dog langtfra ud før velfærdsaftalen.

- Da man indførte det nuværende system, gik dansk økonomi fra at være usund til at være meget, meget sund. Når man ser på den offentlige sektor i dag, er det noget af den opsparing, man tilsyneladende gerne vil bruge til at gå lidt den anden vej igen.

- Så spørgsmålet er, hvor langt går man, og der vil tiden jo vise, hvad de kommer frem til, siger han.

Folketinget vedtog i 2006 Velfærdsaftalen. Den betyder, at Folketinget hvert femte år beslutter, om pensionsalderen skal stige yderligere med 15 års varsel. Det kan maksimalt stige med et år per gang.

Ifølge Mette Frederiksen vil Socialdemokratiet stemme for at hæve pensionsalderen i 2025. Men det vil være sidste gang.

Hvordan det i fremtiden skal se ud, sætter hun endnu ikke ord på. Men hun mener, at den skal lempes.

I 2022 konkluderede Pensionskommissionen, at det var muligt at lempe aftalen, så pensionsalderen steg langsommere på en økonomisk holdbar måde.

Her anbefalede kommissionen blandt andet en langsommere stigning i folkepensionsalderen efter 2045 ved at justere i koblingen mellem folkepensionsalderen og den forventede levetid.

Den model vil dog koste dyrt, vurderer Michael Svarer.

- Hvis man følger kommissionens modeller, koster det milliarder af kroner. Dem skal man så spare andre steder - på grøn omstilling, bedre offentlig service, oprustning af Forsvaret og andre ting man gerne vil bruge pengene på.

- Man kan sagtens lave en model, men det kommer til at have relativt store omkostninger, siger han.

/ritzau/