Nye ben til sundhedspolitikere ændrer magtens kabale
Ny lønnet nøglepost i sundhedsvæsenet kan flytte mandatspillet, når der er valg til regionerne i november.
Regionalvalget er ofte blevet kaldt "det glemte valg", men i år er det blevet mere interessant end hidtil.Det skyldes, at magtbalancen er blevet ændret forud for, at vælgerne skal sætte deres kryds 17. november, hvor der også stemmes til kommunalvalget.
Som led i sundhedsreformen i 2024 blev der oprettet 17 sundhedsråd, som gør årets magtspil mere spændende end før. Rådene skal overordnet bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne.
Formandsposten i rådene rummer både et honorar og reel indflydelse på det nære sundhedsvæsen og kan blive en vigtig brik i forhandlingerne efter valgdagen, lyder det fra flere kilder.
- Der er en ret stor joker, for vi ved ikke, hvor magtfulde de her sundhedsråd bliver, siger professor Ulrik Kjær fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Ifølge kilder i Socialdemokratiet og Venstre, som Ritzau har talt med, ændrer de betalte poster både valgkampen og de efterfølgende konstitueringer.
Det skyldes, at de kommende udvalgsformænd får mere tid til at fokusere på det politiske liv, når de får en højere betaling. Og det er eftertragtet.
Posterne vil indgå i en politisk forhandling, hvor der formentlig skal afgives politiske løfter for at sikre sig en formandspost, som giver en større profil.
- Det bliver et ekstremt spændende sted at sidde, hvis man vil noget politisk. Honoraret er en ting, men den indflydelse, der ligger i det, er også ret attraktiv, siger Ulrik Kjær.
Ifølge en bekendtgørelse bliver det årlige vederlag på 227.000 til formænd og 40.000 kroner til menige medlemmer.
Det kalder regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) en "fornem honorering". Han bejler til formandsposten i den kommende Region Østdanmark, som skal drive sundhedsvæsenet for 2,8 millioner borgere.
- Du får faktisk stærkere sundhedsråd end de udvalg, vi har i dag. Og honoreringen gør, at der bliver bedre plads til at være fuldtidspolitiker eller gå på nedsat tid, siger han.
Om et år går Danmark fra at have 205 regionsrådspolitikere til 134, når fem regioner bliver til fire, fordi to lægges sammen.
Den nye Region Østdanmark får seks sundhedsråd under sig, og rammerne fastlægges af regionsrådet. Medlemmerne består af regionsrådsmedlemmer og kommunale udvalgsformænd eller borgmestre.
/ritzau/
