Lov skal styrke offentligt ansattes ytringsfrihed men kritiseres

18. DEC 2024 • 20:49ERHVERV/POLITIK

Lovforslag tager ikke højde for bevisbyrder eller godtgørelser ifølge flere kritiske fagforeninger.

Det er vigtigt, at pædagoger, sygeplejersker eller andre offentligt ansatte deltager i den offentlige debat og er med til at sætte fokus på kritisable forhold uden at frygte, at de mister deres job.

Derfor fremsætter regeringen et lovforslag om at lovsikre offentlige ansattes ytringsfrihed. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

- Med lovforslaget ønsker vi at skabe klarhed og overblik over reglerne samt at sende et stærkt signal om, at man som offentligt ansat kan blande sig i den offentlige debat uden at frygte for negative ansættelsesretlige reaktioner, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Tidligere har det blot været en vejledning, at offentligt ansatte har ret til at deltage i den offentlige debat om deres arbejde.

SF har tidligere peget på Tibetsagen som et eksempel på en sag, hvor politifolk kendte til ulovligheder, men ikke udtalte sig om dem.

En række fagforeninger som Djøf, Bupl og Dansk Journalistforbund er glade, men dog ikke tilfredse med lovforslaget.

Forslaget er ikke ambitiøst nok ifølge Sara Vergo, formand for Djøf. Det skyldes, at det ikke indeholder ansættelsesretlige værktøjer som delt eller omvendt bevisbyrde og klare godtgørelsesordninger.

- For eksempel skal det være op til arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke skyldes en offentlig ytring. I dag skal medarbejderen selv bevise det. Det vil styrke ytringssikkerheden og sende et tydeligt signal, siger hun i en pressemeddelelse.

Af frygt for repressalier holder én ud fire af de adspurgte offentligt ansatte deres mund.

Det viste en undersøgelse blandt 3600 medlemmer af FOA, der organiserer sosu-assistenter, sosu-hjælpere og pædagogmedhjælpere ansat i det offentlige.

Et lovforslag har været ventet siden 2022, og det ventes at træde i kraft 1. juli 2025.

Bag aftalen står regeringen og Dansk Folkeparti, mens SF, De Radikale, Enhedslisten er sprunget fra undervejs, fordi der er blevet ændret i aftalen blandt andet om privatansatte.

Som supplement til lovforslaget vil Justitsministeriet desuden opdatere vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2016.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT