Tre ansøgere står til statsborgerskab efter samtaler om sindelag
Minister vil undersøge, om det fremover er muligt at screene, hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet.
Tre ansøgere kan ånde lettet op, da de står til at få dansk statsborgerskab, efter at de har været til samtaler i Folketingets Indfødsretsudvalg for at afklare, om deres værdier var tilstrækkeligt danske.Det står klart, da Folketinget tirsdag har stemt under andenbehandlingen af et lovforslag, hvor omkring 2000 udlændinge samlet står til at få dansk statsborgerskab.
Formand for indfødsretsudvalget Mikkel Bjørn (DF) citerede under sin ordførertale en af ansøgernes udtalelser om blandt andet at "ville kneppe politiets familier, mens de kigger på det".
Han modtog en irettesættelse af Folketingets formand, Søren Gade (V), for at citere personen, der søger om statsborgerskab.
- Man kan citere, hvad der er sagt, men man bruger ikke det ord i sin tale, lød det fra formanden.
Som noget nyt blev de ansøgere kaldt i samtale, blandt andet på grund af ytringer på sociale medier om homoseksuelle.
Det har været et årelangt ønske fra flere partier om at kunne sortere eksempelvis antidemokrater fra listerne over nye danske statsborgere, og derfor opstod samtalerne.
De tre ansøgere stod til at få statsborgerskab, men blev som noget nyt kaldt til samtale, fordi medlemmer af indfødsretsudvalget - blandt andet af en borger - blev gjort opmærksom på, at ansøgerne tidligere havde skrevet kontroversielle ting på sociale medier.
Den ene af de tre ansøgere har glædet sig over den trafikulykke, der dræbte muhammedtegneren Lars Vilks og to politibetjente ved at skrive "godt at høre".
I forbindelse med burka- og niqabforbuddet skrev ansøgeren, at "de sindssyge folk i Folketinget skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for".
En anden ansøger har sammenlignet adskillige vestlige verdensledere med Adolf Hitler fra Nazityskland. Vedkommende har også tilkendegivet sympati for den militante bevægelse Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah.
Indfødsretsudvalget vil nu overveje, hvordan man fremover kan tjekke ansøgeres holdninger mere systematisk.
Mens afstemningen fandt sted, udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at de nu vil undersøge, om det er muligt at screene, hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet. Det vil formentlig tage et år.
Op til samtalerne har der været forvirring om, hvad der juridisk kunne lade sig gøre i forbindelse med samtalerne.
Mens embedsværket har udtrykt bekymring for de juridiske rammer, har dele af venstrefløjen været store modstandere af samtalerne.
Hvert halve år vedtager Folketinget et lovforslag, som giver dansk statsborgerskab til et par tusinde udlændinge. Forslaget ventes endeligt godkendt torsdag.
Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og De Konservative ville undtage to ud af de tre pågældende ansøgere fra statsborgerskab.
/ritzau/