Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer

Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødvendige vælgererklæringer.

Lørdag har den tidligere formand for Nye Borgerlige rundet 5000 godkendte vælgererklæringer, og han er dermed cirka en fjerdedel på vej mod målet om at indsamle 20.195 vælgererklæringer.

Det er kravet for at kunne stille op til næste folketingsvalg, hvilket er Lars Boje Mathiesens ambition.

Tilbage i juni fik han afvist partinavnet Danmarks Bedste Parti af Valgnævnet.

Lars Boje Mathiesen blev i marts 2023 afsat som formand for Nye Borgerlige efter kun en måned på posten og samtidig ekskluderet fra partiet. Det skete efter uenighed om hans aflønning og andre vilkår.

Han har siden været løsgænger i Folketinget og flere gange luftet tanker om at stifte et nyt parti.

Første gang var i april 2023. Her lød det fra Boje, at han overvejede at stifte et nyt parti eller at melde sig ind i et andet parti.

Flere partier, heriblandt Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Danmarksdemokraterne, meldte dengang ud, at man ikke så Boje hos dem.

Lars Boje Mathiesen har tidligere været medlem af Liberal Alliance, og han blev i 2019 valgt ind i Folketinget for Nye Borgerlige. Ved det seneste folketingsvalg i 2022 opnåede han 11.150 personlige stemmer.

Hans nye parti vil blandt andet gøre op med det antal personer, som arbejder med central administration og ledelse i staten.

Blandt andet ønsker Borgernes Parti, at befolkningen inddrages mere i demokratiet, forstået på den måde at partiet vil have flere afstemninger. Desuden bør Danmark have en forfatningsdomstol, mener partiet.

Politisk vil Boje blandt andet arbejde for at ændre lønstrukturen i det offentlige. Politibetjente, sygeplejersker og sosu-assistenter skal have bedre vilkår, mener han.

Desuden skal Borgernes Parti være "bilisternes parti". Bilbeskatningen skal være mere enkel og billigere end i dag, mener partiet. Registreringsafgiften og det nuværende system omkring ejerafgift skal fjernes og erstattes af en afgift per nummerplade. Eksempelvis på 2500 kroner om året.

/ritzau/