S-medlemmer siger nej til at tillade dobbeltmandater

Mette Frederiksen og hovedbestyrelsens forslag om at tillade dobbeltmandater fik ikke nødvendig opbakning.

Hovedbestyrelsen med formand Mette Frederiksen i spidsen havde foreslået at droppe et 55 år gammelt forbud mod dobbeltmandater, så et folketingsmedlem eksempelvis også kan sidde i et lokalt byråd.

Men der var ikke det nødvendige to tredjedele flertal for ændringen. 253 stemte for, mens 225 stemte imod. Det stod klart efter en optælling af stemmerne ved hvert bord, da resultatet ikke kunne afklares ved håndsoprækning.

Dermed skal der fortsat søges en dispensation for at få tilladelse til at have et dobbelt mandat som socialdemokratisk politiker.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse havde et ønske om at kunne tiltrække flere profiler til kommunalvalg ved at droppe forbuddet.

- Det kan være udslagsgivende for valgresultatet - for den efterfølgende konstituering og for den gennemførte politik - at kendte profiler kan opstille til lokale valg, lød det blandt andet i hovedbestyrelsens motivering.

Forslaget blev præsenteret på talerstolen af næstformand Marie Stærke, der er borgmester i Køge Kommune.

Også Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen var på talerstolen for at tale for dobbeltmandater.

Ifølge Christina Krzyrosiak Hansen mister Socialdemokratiet talenter i kommunerne, fordi de naturligt søger mod Christiansborg.

Derudover mente hun, at tilladelse af dobbeltmandater ville kunne give mere "samlingskraft" i partiet.

Forbi talerstolen var også en række medlemmer, der anbefalede at beholde forbuddet mod dobbeltmandatet - blandt andet med begrundelsen, at folketingsmedlemmer skal have tid til at pleje baglandet.

Heller ikke hovedbestyrelsens forslag om at indføre kønskvoter fik den nødvendige opbakning hos medlemmerne på trods af taler fra blandt andre ligestillingsminister Magnus Heunicke og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Kønskvoterne skulle sikre, at hverken mænd eller kvinder udgør mere end 60 procent, når der sammensættes bestyrelser i lokale partiforeninger, kredse, hovedbestyrelsen og andre organisatoriske led.

Det skulle også gælde, når der opstilles kandidater til politiske valg med undtagelse af folketingskandidater.

Men hovedbestyrelsens ønske om et krav om kønskvoter blev altså nedstemt. I stedet blev et forslag vedtaget, hvor ordlyden er, at det skal tilstræbes, at intet køn er repræsenteret med mere end 60 procent.

/ritzau/