Intense trepartsforhandlinger ender i kvælstofreduktion på 13.780 ton

18. NOV 2024 • 10:42ERHVERV/POLITIK

Regeringen og bredt flertal aftaler at reducere kvælstofudledning med 13.780 ton fra 2027. Bornholm undtages

Efter intense forhandlinger er det lykkedes regeringen at samle et bredt flertal bag en grøn trepartsaftale, der reducerer kvælstofudledningen med 13.780 ton årligt.

Den større reduktionsindsats for landbruget skal begynde i 2027.

Det præsenterer regeringen med SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance mandag formiddag på et pressemøde.

- Der er sket for lidt i for mange år, siger minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).

- Omlægningen skal i gang.

Udledningen af kvælstof fra landbruget til de kystnære have og fjorde har bidraget kraftigt til at skabe dårlig vandmiljøtilstand.

Døde havbunde har fyldt mediebilledet det seneste store år, og de politiske forhandlinger om den grønne trepart har været i hårdknude de seneste mange uger på grund af kvælstoffets rolle heri.

Undervejs i forhandlingerne har regeringen lagt op til en model, der ville reducere kvælstofudledningerne med omkring 12.900 ton - det har været kendt som scenarie 3.

Men sent sidste uge fik forhandlingerne et gennembrud, og trepartsaftalen vedtager nu en modificeret udgave af scenarie 1, hvor Bornholm er undtaget.

Det skyldes, at kvælstofudledningen fra nabolande som Sverige og Tyskland påvirker området.

For at få mindre udledning af kvælstof skal landmænd bruge mindre gødning på markerne.

Dertil vil trepartsaftalen tage store mængder landbrugsjord ud af drift og omlægge arealerne til skov. Det vil også give en mindre udsivning af kvælstof til vandmiljøer.

- Der er ingen tvivl om, at det er en stor opgave, især når det handler om den arealomlægning, der venter, siger Stephanie Lose, økonomiminister og næstformand i Venstre.

Reguleringen af landbrugets udledning af kvælstof fra særligt gødning vil i første omgang ske gennem frivillighed.

Aftalen sætter 32 milliarder kroner af fra 2025 til 2030, som i høj grad skal gå til, at landmænd kan sælge deres landbrugsjord, så den kan omlægges til skov og natur.

Logikken i aftalen er dog, at man vil kombinere guleroden med pisken.

For hvis landmænd undlader at sælge jorden, vil de over årene blive ramt af stigende regulering og afgift, der kan gøre det urentabelt at drive et landbrug.

Når den højere kvælstofreduktion træder i kraft i 2027, vil det være for sent til at leve op til EU's vandrammedirektiv om god vandkvalitet.

Regeringen har tidligere været åben om, at trepartsaftalen ikke vil leve op til dette, fordi indsatsen sker for sent.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT