Aftale blev aldrig til lov: Nervøse seniorer venter på afklaring

Regeringen vil endnu ikke svare på, om modregning af arbejdsindkomst i folkepensioner skal afskaffes.

Men året er nu fire uger gammelt, og flertallets aftale er ikke blevet til lov. Og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke svare hverken Ældre Sagen eller Dansk Folkeparti på, om regeringen agter at gøre aftalen til lov.

- Vi har opfattet det sådan, at selv om der kom en ny regering, at det var en formsag, siger Ældre Sagens økonom Claus Blendstrup.

- Vi har skrevet til beskæftigelsesministeren. Og vi har ikke hørt noget fra ministeren om "bare rolig, det kommer". Så vi ved ikke, om der er truffet beslutning om, at det her skal gennemføres. Vi bliver mere og mere nervøse.

Også Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har i et folketingsspørgsmål forsøgt at få svar fra ministeren. I svaret hverken be- eller afkræfter ministeren, at et sådan lovforslag er på vej.

Afskaffelsen af modregningen var en del af den reformpakke, der blev vedtaget af den daværende S-regering og et flertal i Folketinget i starten af 2022.

Ifølge Finansministeriet skulle afskaffelsen skaffe det, der svarer til flere end 1000 personer i arbejdsudbud.

Men S-regeringen fik aldrig fremsat et lovforslag, før der blev udskrevet valg.

Tiltaget nød dog forholdsvis bred opbakning, og derfor ventede både Ældre Sagen og Faglige Seniorer, at den nye regering ville fremsætte lovforslaget i starten af året.

Det optræder dog ikke i regeringens foreløbige lovkatalog over de lovforslag, den vil forsøge at fremsætte inden vinterferien.

Faglige Seniorers direktør, Palle Smed, siger, at han er fortrøstningsfuld og tror, at afskaffelsen af modregningen nok skal blive fremsat. Han er dog overrasket over, at det ikke er sket endnu.

- Jeg er ærgerlig, fordi det skaber en enorm usikkerhed blandt seniorer, som føler, at de er blevet lovet, at det her skal nok gå i orden og med virkning per 1. januar, siger han.

Så længe folkepensionister bliver modregnet i deres pension ud over at betale skat af deres arbejdsindkomst, mener Palle Smed ikke, at man realistisk kan gøre sig håb om at få mange flere folkepensionister til at tage en tørn mere på arbejdsmarkedet.

- Det står klart for enhver folkepensionist, at der står idiot i ryggen på dem, hvis ikke man får afskaffet det her, siger han.

Ifølge cheføkonom hos Danica Pension Mads Moberg Reumert er det for nuværende "uklart", hvad folkepensionister får ud af at arbejde videre.

- For den enkelte folkepensionist er det ret mange penge, siger han.

- Hvis vi snakker om en pension med en pensionsudbetaling på 100.000 kroner, og som derudover arbejder for det, der svarer til 200.000 kroner om året, så snakker vi omkring 2000 kroner om måneden før skat.

Ifølge Claus Blendstrup er det særligt relevant for personer nær folkepensionsalderen, der ikke ønsker at arbejde videre på fuld tid, men gerne vil supplere folkepensionen ved at arbejde videre på nedsat tid.

/ritzau/