Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. (Rom 14,22)
Du skal følge din samvittighed, og din samvittighed skal justeres af din tro. Hvis du i lyset af din tro kan spise kødet med god samvittighed, så er det i orden, uanset hvad andre siger.
"Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd," føjer Paulus til.
Denne regel gælder ikke kun ved spisetid. Den gælder for alt, hvad vi ser, hører, læser og gør. Det værste, du kan gøre, er at lokke et frelst menneske til fald ved dine gerninger.