På Bornholm vil de ikke svare - Tidende tog til Gotland

Olivia Emma Espersen

Journalist

Få hundrede kilometer nordøst for Bornholm gik man i gang med at genopbygge forsvaret flere år før den danske klippeø. I sidste uge besøgte Bornholms Regiment Gotland for at hente inspiration fra svenskerne. Stabschefen i Gotlands regiment siger, at øerne skal kunne klare sig selv.

Bilen kæmper sig gennem sneen. Røgen fra et bål hænger mellem træerne, og kort efter træder en gruppe værnepligtige soldater frem. De har overnattet udendørs i minusgrader.

Uden at sige et ord stiller de sig op på række foran et militært køretøj og kontrollerer, at deres våben er afladt, mens en af de højere rangerede studerer dem.

Pludselig brydes stilheden af et skud længere væk efterfulgt af et endnu højere brag.

Vi befinder os på Tofta skjutfält, der strækker sig over otte en halv kilometer fra nord til syd og op mod fire kilometer på det bredeste sted. Området dækker omkring 2.700 hektar og bruges af forsvaret på Gotland til militære øvelser.

For få år siden var der kun 40 værnepligtige om året på øen. I dag er tallet steget til 300, og ambitionen er at uddanne endnu flere.

De indgår i forsvaret på Gotland, hvor man i de seneste år har haft travlt med at udbygge militær infrastruktur og placere både køretøjer, ammunition og permanente styrker på øen.

For med 200 til 300 kilometer til både Stockholm, Letland og Kaliningrad er øen med en befolkning på omkring 60.000 personer et strategisk vigtigt knudepunkt for det svenske forsvar.

– Den, der ejer øen i Østersøen, vil kunne kontrollere, hvad der foregår på havet og i luften, siger Fredric Skogenäs, stabschef for Gotlands regiment.

I en rapport fra det svenske forsvar er en russisk landsætning på Gotland ét af syv scenarier, svenskerne skal forberede sig på. Deres arbejde handler derfor om at sende et tydeligt signal.

– Vores mission er at beskytte øen og forsvare den. Lige nu handler det om at vise Rusland, at det vil have en pris at tage Gotland.

Udsatte øer

Stabschefen for Gotlands regiment, Fredric Skogenäs, sidder i en af Forsvarets bygninger på en herregård syd for Visby og fortæller om lighederne mellem Gotland og Bornholm.

– Vi er begge blevet påvirket af situationen i Østersøen med russerne og skyggeflåden, og krigen i Ukraine har også haft indflydelse på denne del af verden, siger han.

I løbet af 2025 er Ruslands militære aktiviteter i Østersøregionen blevet mere truende overfor Nato-landene i området, og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Østersøen det område, hvor der er størst risiko for, at Rusland vil bruge militær magt overfor Nato.

Både Gotland og Bornholm har tidligere haft en stor militær tilstedeværelse, men i årene efter den kolde krig blev forsvaret skåret ned. Bornholms Værn blev nedlagt i 2000, og nogle år senere var der også kun en hjemmeværnsbataljon tilbage på Gotland.

Ligesom på Bornholm, hvor mere end 10.000 mennesker slog ring om kasernen, blev beslutningen mødt med kritik på den svenske ø. Gotlænderne følte sig svigtet.

Få år efter nedlæggelsen af forsvaret angreb Rusland Georgien i 2008, og da Rusland annekterede Krimhalvøen i 2014, blev svenskerne for alvor nervøse for Gotland, der på én gang ligger både afsides og udsat i Østersøen.

I 2018 begyndte Sverige genopbygningen af Gotlands forsvar med P18-regimentet.

– Og nu bevæger Bornholm sig i samme retning, som den svenske stabschef siger.

Efter 25 års fravær blev et regiment oprettet på Bornholm i juni 2025, og i sidste uge besøgte chefen for Bornholms Regiment, oberst Lars Nygaard, sammen med dele af staben Gotland.

– Vi indså, at vi har meget til fælles. Vi er begge øer, og vi er adskilt fra fastlandet. Det betyder, at vi begge må overveje at kunne klare os selv på øerne – ved at have egne kapaciteter og ikke være afhængige af forstærkninger fra fastlandet, siger Fredric Skogenäs.

Advarselslamper

Siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine, og russiske landgangsskibe blev set sejle rundt ud for Gotland, er P18-regimentet vokset hurtigt.

Stabschefen forklarer, at der er en ”sense of urgency”, og at der har været politisk opbakning til at fremskynde opbygningen.

På Bornholm er der mange detaljer, som det nye regiment holder for sig selv. For eksempel hvor mange de er, og hvor mange de planlægger at blive. Men på Gotland lægges alle kortene på bordet:

Forsvaret består af en fredsorganisation og en krigsorganisation.

P18-regimentet består i fredstid og på nuværende tidspunkt af 450 ansatte og 300 værnepligtige. I tilfælde af en krig kan op til 4.500 civile mobiliseres og blive indkaldt til at forsvare øen.

Og hvis det skulle ske, har Gotland planer om at kunne forsvare sig selv.

– Med de spændinger, der er i vores region lige nu, kan tingene udvikle sig ret hurtigt. Derfor skal vi have kapaciteter på Gotland, fordi tidsrammen kan blive meget kort, hvis noget sker. Det, vi har brug for, skal være på øen, siger Fredric Skogenäs.

Det gælder både for militæret og det civile samfund. Totalforsvaret bygger på, at ressourcerne findes på øen, og det er præcis det, man forbereder sig på.

Ifølge stabschefen er de nået langt i de forberedelser.

Det gik hurtigt med at afvikle forsvaret på Gotland, men at genopbygge tager længere tid, forklarer han.

En af de største udfordringer på Gotland er den samme, som forsvaret også står overfor i Danmark: at finde nok folk. Derudover er øens begrænsede plads en udfordring. Det er svært at finde jord både til at træne og bygge nye faciliteter, fortæller Fredric Skogenäs.

Har intet at skjule

Under den kolde krig havde Gotland fire regimenter og kunne mobilisere op mod 25.000 soldater. I dag består forsvaret af ét regiment, men opbygningen fortsætter, og stabschefen forventer, at regimentet vil blive udvidet.

Fredric Skogenäs er dog glad for, at Gotland tog initiativ til at genopbygge forsvaret flere år før Bornholm, og han ser positivt på, at Danmark har fulgt trop:

– Jeg synes, det styrker vores muligheder at have en militærbase på Bornholm og skaber samtidig mere stabilitet i Østersøregionen.

Siden Sverige blev medlem af Nato i 2024, mener Gotlands regiment også, at det giver mening, at øerne i Østersøen samarbejder.

– Vi rakte så at sige hånden ud til dem (Bornholms Regiment) ved at invitere dem til Gotland, og nu har vi modtaget en invitation til at tage til Bornholm. Jeg synes, der er meget, Bornholm kan lære af os, og vi kan lære af, hvordan man gør tingene i Danmark, siger han.

Tidende har spurgt om et interview med chefen for Bornholms Regiment. Vi har modtaget et skriftligt svar, der bekræfter besøget på Gotland:

– Bornholms Regiment kan ikke, af hensyn til militær sikkerhed, kommentere på specifikke emner, der blev diskuteret under besøget, og heller ikke på, hvordan diskuterede emner ville kunne anvendes i Bornholms Regiments opgaveløsning.

Det har Gotlands regiment til gengæld ikke noget problem med at fortælle.

– De kiggede især på, hvordan man både kan skabe en kapacitet, der er til stede hele året rundt, men også være i stand til at udvide den kapacitet. Vi talte meget om vores værnepligtssystem, siger Fredric Skogenäs om bornholmernes besøg.

På Gotland uddanner man unge mænd og kvinder som værnepligtige, og hvis det bliver nødvendigt, kan forsvaret indkalde dem igen og sige, at det er tid til at vende tilbage i den såkaldte krigsorganisation.

For Gotlands regiment er det en bevidst beslutning at være transparente om deres arbejde, fortæller Fredric Skogenäs.

– Vi er en del af samfundet her. At være på øen er noget særligt sammenlignet med fastlandet. Vi er afhængige af resten af samfundet, og de er afhængige af os for sikkerheden, for at nye folk vil bosætte sig på øen og betale skat.

Afhængigheden går begge veje, og det tætte samarbejde er netop et grundprincip i øens totalforsvar.

– Hvis vi øger vores beredskab, vil vi have brug for støtte fra samfundet. Derfor har vi et tæt samarbejde mellem totalforsvaret, civile myndigheder og hæren, siger stabschefen.

Han mener, at befolkningen generelt er meget forsvarsvenlig.

– Det er en tradition her, fordi vi befinder os midt i Østersøen, og vi har en historie med både danskere og russere (læs: Danmark har haft besat Gotland). Der er en kollektiv følelse af at befinde sig midt ude på havet, og så værdsætter man den sikkerhed, som forsvaret kan give. Vi er en del af samfundet, og det skal vi være, siger Fredric Skogenäs og tilføjer: 

– Vi har intet at skjule.

FORSVAR AF BORNHOLM

På Bornholm vil de ikke svare - Tidende tog til Gotland

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Forsvarsministeren ville helst ikke tale om Bornholms minihær

'Bornholms Regiment er kejserens nye klæder'