Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Olivia Emma Espersen

Journalist

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.

Havnen er byens hjerte. Herfra går færgen til fastlandet, som øboerne kalder deres motorvej.

Over den ligger hovedbyen med et Store Torv. Om sommeren er her ud fra billeder i byen fyldt med glade cafégæster. Men på denne tid af året ligger gaderne stille, og vinden fra Østersøen gør ondt i kinderne.

Det kunne lige så vel være en beskrivelse af Rønne. Men vi er i Visby på Gotland.

På mange måder minder Gotland og Bornholm om hinanden: De er klippeøer, populære sommerdestinationer og værter for hvert sit folkemøde. Men de har også noget mere alvorligt til fælles.

Begge øer ligger i Østersøen, hvor Ruslands aktiviteter ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er blevet mere truende.

I en rapport fra det svenske forsvar er en russisk landsætning på Gotland ét af syv scenarier, svenskerne skal forberede sig på.

På Gotland tager man truslen alvorligt.

Svenskerne har fået foldere i postkassen om, hvad de skal gøre, hvis krigen eller krisen kommer, gotlænderne forbereder sig i hjemmet og i byerne, og beredskabet arbejder på, at øen skal kunne klare sig selv.

I en rød murstensbygning i det sydlige Visby holder Länsstyrelsen Gotlands til. Her arbejder forsvarsdirektør Alf Söderman, som gerne vil forklare, hvordan øen forbereder sig på det værst tænkelige scenarie.

På Gotland ved man, at militæret ikke kan stå alene. Derfor har Sverige et totalforsvar, som er et tæt samspil mellem det militære forsvar, politiet og det civile beredskab. Danmark havde noget lignende under den kolde krig, men det blev afviklet i fredstid.

Sverige er inddelt i 21 såkaldte ”län”, som er en regionalopdeling af landet, ledet af en landshøvding. Sveriges län har ansvaret for, at deres område er forberedt på kriser, og at beredskabsplanerne er på plads.

– Civilforsvaret er det ene ben i totalforsvaret sammen med militæret. Civilforsvaret betyder, at samfundets funktioner og robusthed skal fungere for at støtte de væbnede styrkers indsats. Det skal hænge sammen, siger Alf Söderman.

– De væbnede styrker kan ikke arbejde uden et nogenlunde fungerende samfund.

Militæret har brug for vand, brændstof og elektricitet.

Derfor planlægger man heller ikke en evakuering væk fra øen i tilfælde af en krig eller krise. I stedet arbejder man med planer for at flytte borgere fra ét sted på øen til et andet.

– Vi kan aldrig forlade øen. For vi har brug for samfundet til at støtte den militære indsats. Så det handler ikke om at opgive øen, men om at flytte folk rundt på øen som førsteprioritet, og andenprioriteten er at flytte patienterne fra hospitalet, forklarer forsvarsdirektøren.

Til efteråret skal op mod 300 frivillige deltage i en øvelse, hvor man simulerer en masseevakuering af civile. Den slags var almindeligt under den kolde krig, men der er ikke lavet en lignende øvelse på Gotland siden 1961.

Forsvarsdirektøren har selv en karriere med 16 år i militæret bag sig. Hans nuværende arbejde minder ham meget om det, han lavede dengang, blot i en større skala. I dag arbejder han med planer for, hvordan man forsvarer hele Gotland.

90 dage alene

På Gotland arbejder 12 medarbejdere fuld tid med beredskabet. Repræsentanter fra beredskab, politi og militær mødes ofte for at planlægge beredskabet i mulige krisesituationer.

I Danmark er beredskabsområdet fordelt på mange sektormyndigheder.

På Bornholm sidder der kun tre-fire medarbejdere og ser på beredskabsplaner, fortæller viceberedskabschef Klaus Rønne Jensen, og det er noget, som de arbejder på ved siden af deres almindelige arbejdsopgaver.

I Sverige skal alle 21 län kunne klare sig uden støtte udefra i 90 dage. Det betyder lagre af medicin, mad og andet til tre måneder.

– Jeg tror, vi startede tidligere, svarer Alf Söderman tørt, da journalisten siger, at Bornholm nok ikke kan prale af det samme.

På Gotland tog arbejdet for alvor fart i 2018, fortæller han.

Forberedelserne handler blandt andet om energiforsyning: hvordan man producerer strøm på øen, hvordan forbindelsen til fastlandet sikres, og hvordan man reparerer, hvis noget bryder sammen. Alle samfundets sektorer skal gøres mere robuste.

– Vi skal have et robust samfund for at kunne modstå krigens prøvelser, siger Alf Söderman.

Og hvis transporten svigter, skal fødevareproduktionen stadig fungere.

Der er tre niveauer i beredskabet: Hver familie i Sverige forventes at kunne klare sig selv i syv dage uden vand, elektricitet og varme. Dernæst skal kritisk infrastruktur som skoler, myndigheder og hospitaler være selvforsynende i to uger. Og endelig skal staten og kommunen kunne håndtere op til 90 dage, hvis øen bliver isoleret.

Gotland har kun ét hospital. Det kan blive en sårbarhed i en krise, erkender han. Selv om øen ofte fremhæves som et forbillede, mener han, at der stadig er meget at gøre.

Han siger flere gange, at det er en ”sense of urgency”. Og det går igen, når man taler med flere på Gotland. Blandt andet hos stabschefen for Gotlands Regiment, som bruger det samme udtryk om oprustningen på øen.

Befolkningen står sammen

Gotland bliver ofte nævnt som et eksempel eller forbillede på, hvordan man bør organisere beredskabet på Bornholm.

Alligevel er det svært at få folk på gaden i Visby til at stille op til interview. På over en time i sneen foran indkøbscenteret Visby Galleria giver de fleste gotlændere kun et undvigende smil.

Nogle fortæller, at de har forberedt sig på at kunne klare sig selv i de syv dage. Andre gør ikke. Det skyldes, at de er pendlere og ikke bor fast på øen, forklarer de.

Initiativerne til at hjælpe befolkningen er ellers mange. Ét af de mest succesfulde hedder Stark Socken. Gotland er historisk opdelt i 92 sogne. Hvert sogn har en kirke, som fortsat er i brug.

Stark Socken rejser fra sogn til sogn og samler beboerne for at tale om, hvordan de sammen kan forlænge de syv dage. Hvem har en generator? Hvem har en brønd?

46 ud af de 92 sogn er allerede med i projektet. Det vil sige, at halvdelen af øen og dens 60.000 indbyggere er med, og initiativet har kun stået på i et år.

– Det hænger sammen med at bo på en ø midt i Østersøen. I generationer har øen været den østlige grænse mod Sovjetunionen, siger Alf Söderman.

I dag er Sverige medlem af Nato, men bevidstheden om øens geografiske placering er stor, siger han.

Danmark halter bagefter

Danmark er det eneste land i Norden, som endnu ikke har en sammenhængende strategi for, hvor robust samfundet skal være.

Ifølge Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet, mangler Danmark et regionalt niveau som det svenske län.

Han sidder i et ekspertpanel, der for to uger siden kom med en rapport, hvor de anbefalede etableringen af et nyt regionalt niveau i redningsberedskabet i Danmark, inspireret af Sverige og Norge. Det håber han kan inspirere til også at tænke regionalt i rammen af et bredere totalberedskab.

– Der er en skarp kløft mellem kommuner og stat, hvor de står og råber til hinanden om, hvad de skal gøre, og hvem der skal betale, siger han om hvordan det fungerer i Danmark.

Siden 2024 har Gotlands landshøvding været Charlotte Petri Gornitzka, tidligere direktør for den svenske beredskabsmyndighed.

– Det er jo i sig selv et signal om, at Gotland har været udset som et højrisikoområde, hvor man skulle have særdeles godt styr på beredskabsplanlægningen, siger han.

Bornholm er inspireret

Viceberedskabschef på Bornholm Klaus Rønne Jensen besøgte Gotland i sommer. Der var rigtig mange fællesnævnere, siger han:

– Bornholm er faktisk en lille udgave af Gotland.

Han var også på besøg hos Gotlands länsstyrelse og tale med forsvarsdirektøren.

– Jeg tror, det overraskede alle, da han fortalte, hvor mange mennesker de har til det. Så er det også derfor, at de er længere fremme. De har nogle andre muligheder end vi har, siger han med henvisning til de 12 fuldtidsansatte der arbejder med Gotlands beredskab.

– Sverige er langt foran Danmark, tilføjer han.

På Bornholm arbejder man nu med idéen om lokale tryghedspunkter, som er fysiske samlingssteder under kriser, hvor borgerne kan få information og praktisk hjælp, ligesom man har på Gotland.

Viceberedskabschefen vil helst ikke gå i detaljer med projektet endnu, men de er i fuld gang, og der er inviteret til et informationsmøde i marts.

Til beredskabets nytårsparole i januar annoncerede det samlede beredskab også, at man har lavet en indstilling på baggrund af deres tur til Gotland om at lave et beredskab der går på tværs af beredskabet og civilsamfundet.

Tidende har forsøgt at få et interview med Martin Gravesen, politidirektør hos Bornholms Politi. Men politiet har svaret, at det ikke er muligt, da projektet endnu ikke er godkendt eller offentliggjort.

Dagen efter Tidende kom hjem fra Gotland, præsenterede beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) planerne om et nyt totalberedskab for Danmark på et pressemøde fredag. Regeringen vil afsætte 1,2 milliarder kroner til området.

FORSVAR AF BORNHOLM

På Bornholm vil de ikke svare - Tidende tog til Gotland

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Forsvarsministeren ville helst ikke tale om Bornholms minihær

'Bornholms Regiment er kejserens nye klæder'