Stop madspild i kælderen med hjælp fra rejekongen

Stop Spild Lokalt Nexø har fået et lukrativt tilbud fra Ocean Prawns og rykkede den 1. maj ind i kælderen på Konservesfabrikken i Nexø, hvorfra der tre gange om ugen er gratis udlevering af mad.

Hvis vi begynder med lidt fakta fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

540.000 ton spiselig mad bliver hvert år smidt ud i Danmark. Madspildet sker både i de private husholdninger og i processen fra produktion til salg.

Det må siges at være en alarmerende oplysning, man godt kan sidde og tygge lidt på.

Et stykke smørrebrød med æg og rejer vejer i størrelsesordenen 135 gram, så hvis alt, hvad vi smed ud, var æg- og rejemadder ville det svare til 4.000.000.000 – altså, fire milliarder – af dem på årsbasis. Velbekomme, det kunne man da godt få en hæderlig reception ud af.

Men hvad gør vi ved det?

Ja, nogle ihærdige sjæle engagerer sig i Danmarks største sociale madspildsorganisation, Stop Spild Lokalt, som er drevet af frivillige kræfter, som selv oplyser dagligt at redde flere end 30 tons overskudsmad nationalt set.

Et af de engagerede mennesker i denne indsats er leder for Stop Spild Lokalt Nexø, Dorte Marker, som Bornholms Tidende forleden mødte i den lokale forenings nye lokaler, som den indtog den 1. maj, og som ligger i kælderen på Konservesfabrikken på Stenbrudsvej. Både hun og en håndfuld fra foreningen er mødt op til dagens dont, idet lokalforeningens tidligere lokaler lå på Kuttervej ude på havnen.

Hver dag kører de lokale ildsjæle rundt til en stribe supermarkeder – og også til Svaneke Brød, dog ikke dagligt – og henter overskudsvarer, som er på falderebet til at blive kasseret som for gamle. Dernæst kører de tilbage til lokalerne her på Konservesfabrikken, hvor de sorterer varerne, for nogle af dem er vitterligt lige til at smide, mens andre snildt kan bruges som fødevarer.

Antallet af frivillige ligger aktuelt på 28 i lokalforeningen, oplyser Dorte Marker, som også kan fortælle, at de gennemsnitligt får i omegnen af tre kasser fødevarer plus eventuelt en kasse mælk fra de enkelte butikker.

– Det vil ofte være et sted mellem én og fem kasser fra hvert sted, siger hun.

– Men det kan da også pludselig være 20 kasser fra en af butikkerne.

Sindssygt!

Modtagerne af den gratis mad møder op tre gange om ugen, tirsdag, torsdag og lørdag klokken 17. De fremmødte trækker et nummer fra en pose, som så er deres indgangsnummer, og som angiver, hvornår de får lov at entrere den gratis madpyramides hellige haller og udvælge sig nogle fødevarer, de kan tage med sig i deres dertil medbragte pose.

Afhængigt af udbuddet af varer og det fremmødte antal personer bliver det meddelt, hvor meget hver enkelt cirka må udvælge sig af grøntsager, kød og mejeriprodukter samt kager.

Antallet af personer, der møder frem til madudleveringen, har været støt stigende, siden Nexø-afdelingen gik i gang.

– Vi er oppe omkring 60 stykker, der møder frem hver gang nu, siger Dorte Marker.

Har inflation, energipriser og så videre noget at gøre med den stigning?

– Ja, det tænker jeg. Her kommer for eksempel rigtig mange studerende fra Glas og Keramikskolen i Nexø, men tidligere kom her måske 25-30 stykker, når vi havde åbent.

Det er mere end en fordobling på et par år?

– Ja, det passer meget godt.

Oprindeligt startede projektet i 2019 i nogle små lokaler på Paradisbakkeskolen, men flyttede siden til Kuttervej.

Hvorfor engagerer man sig i sådan et projekt som at indsamle og uddele mad?

– Fordi jeg synes, at konceptet er rigtig godt. Og det er rart at vide, at man hjælper andre, siger Dorte Marker.

– Og jeg har selv arbejdet i et supermarked, så jeg ved, hvor meget der bliver smidt ud. Det er jo helt sindssygt.

Dertil kommer, at meget af maden rent faktisk intet fejler. Det kan for eksempel virke meningsløst, at en pose med æbler, hvoraf ét er råddent, bliver smidt ud, og det får altså ildsjælene på benene. Nogle kommer naturligvis også for det sociale aspekt og andre, fordi det kan være en måde at hjælpe til i forhold til klimakrisen og klodens generelle tilstand.

Lav husleje

Hvordan ser supermarkederne på det? De kan måske frygte, at hvis de forærer mad væk, bliver der et mindre salg?

– Vi har for eksempel landsdækkende aftaler med Netto og Coop, siger Dorte Marker.

– Og derudover må de små brugser selv bestemme, om de vil være med. Nogle er helt med på den, andre er mere betænkelige og frygter netop, at de får et mindre salg.

At Stop Spild Lokalt Nexø er flyttet ind i kælderen på Konservesfabrikken skyldes et længerevarende ønske om at reducere de månedlige udgifter. Som frivillig forening er der ikke som sådan nogen indtægter, bortset fra de fonde, som responderer positivt, når foreningen søger penge, og de indtægter den for eksempel skaffer ved aktiviteter på Wonderfestiwall og andre steder, og nok giver regionskommunen et mindre tilskud – det er stadig svært at få tingene til at hænge sammen.

Heldigvis har en dialog med Daniel Barslund fra Ocean Prawns givet pote, idet han kontaktede foreningen, da det aktuelle lokale blev ledigt, og tilbød en lukrativ aftale om, at foreningen kunne rykke ind til en nedsat husleje.

I en pressemeddelelse siger Daniel Barslund da også som en begrundelse for, at han ønsker at bidrage:

– Vi lever i en tid, hvor der skal gøres op med køb og smid ud-kulturen. Det klæder os ikke at overforbruge og smide ud, når der samtidig er folk, der ikke har til dagen og vejen. Samtidig giver Stop Madspild også rigtig god mening i forhold til klimadagsordenen, eftersom madspild udleder masser af unødig CO2. Derfor støtter Ocean Prawns op omkring Stop Madspild Nexø, så vi her på Bornholm også kan være med til at gøre en forskel.